
Kan vende forfærdelig sæsonstart
Denne sæson af POWER Ligaen er langt fra begyndt ideelt for de forsvarende mestre fra Astralis Talent.
Efter fire kampe er der blot tre point på kontoen, og det begynder derfor at se svært ud for mandskabet, som denne sæson også har Xyp9x på holdkortet.
Tirsdag aften kan de dog vende den dårlige start, når de har tre kampe på programmet, og skulle de gøre rent bord, vil det bringe dem op i top 4 og dermed melde dem ind i striden om en plads i slutspillet.
Klokken 19:00 gælder det Prosapia, som mandag blev præsenteret som det nye Ambush by Preasy DK.
Reglerne i POWER Ligaen er dog, at hold ikke kan skifte navn midt i sæsonen, og derfor kommer Equip, tOPZ, Scr0b, SandeN og AcilioN fortsat til at tørne ud som Prosapia i POWER Ligaen.
Senere på aftenen venter Atlantic på Astralis Talent, inden aftenen lukkes ned med kampen mod Brøndby. Først og sidst på aftenen er der kampe fra 3. division D og 1. division.
Stillingen i POWER Ligaen:
Tirsdag er følgende kampe på programmet:
18:00 - Uppercuthummerklo Main vs.
Future Gaming
19:00 - Prosapia Esport vs.
Astralis Talent
20:00 - Atlantic vs.
Astralis Talent
21:00 - Brøndby Esport vs.
Astralis Talent
22:00 - Sashi Academy vs.
XI SponsorWorld