BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE

mupzG forlader CEPTER BITSKINS

24-årige mupzG har besluttet sig for at trække stikket for at få styr på nogle omstændigheder i sit privatliv.

CEPTER BITSKINS er nede på fire spillere, da mupzG har besluttet sig for at trække stikket og helt droppe CS:GO i en periode.

Det skriver holdet på Twitter.

24-årige mupzG var ellers en del af CEPTER-holdet, der sikrede sig en plads i slutspillet i POWER Ligaen, hvor de endte med at overraske og skyde sig hele vejen til finalen, hvor holdet dog tabte til Astralis Talent.

Det er dog ikke resultatet, der er skyld i, at mupzG tager en pause fra CS:GO. Det er nogle omstændigheder i den 24-årige spillers privatliv.

Jeg bliver desværre nødt til at sige tak for denne gang. Jeg er meget tilfreds med vores præstation i POWER Ligaen; det var sgu fedt denne sæson. Jeg har behov for en pause fra CS:GO på konkurrenceplan i en ukendt periode, da jeg skal have afklaring med nogle ting i mit privatliv. Jeg har været med i flere omgange i ALPHA/CEPTER og forventer, at dette ikke var mit sidste run med de stribede.

CEPTER BITSKINS har ikke meldt ud, hvem den femte og sidste spiller bliver til holdet, som skal forsøge at gentage bedriften og skyde sig i slutspillet i næste sæson af POWER Ligaen.

CEPTER BITSKINS består nu af:

  • Danmark PERCY

  • Danmark Ryxxo

  • Danmark alexsomfan

  • Danmark smF

#1(Med 8 svar)
23. marts 2023 kl. 11:41
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Synes det sker for tit det der med du skal have pause mupper.
Det sætter en stopper for din udvikling.
Håber du får styr på hvad end der går og trykker dig.
Synd for cepter, står de igen uden en 5.
#2(Med 7 svar)
23. marts 2023 kl. 11:55
mupzgxDD
Svært og sammenligne mate. Tideligere har jeg holdt pauser, grundet mit ban. Nu har jeg efter 1 år's fuldtid haft rigtig meget problemer med angst og depression, fordi jeg ikke har passet på mig selv. Måske kommer jeg tilbage, men jeg ved det ikke på nurværende tidspunkt.
#3(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 12:02
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er noget pis at slippe af med. Bøvler selv med stress..
Kan godt forstå du vil passe på dig selv.
Synes bestemt du skal vende tilbage når du føler den, du har masser at byde på :D
god bedring ven.
#4(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 12:28
Ztereo
Ser frem til dit comeback❤️
#5(Med 3 svar)
23. marts 2023 kl. 12:50
majez
Det har vel ikke noget at gøre med CS? Altså nu ved jeg ikke hvor meget i har rejst i cepter, men er det ikke mest bootcamp og spille computer derhjemme? Er det så ikke bedre at prøve sige til dine holdkammerater at du lige vil trække dig nogen uger for at se hvordan det påvirker dig.. Ligaen er lige forbi, så tænker da godt noget ferie kan afholdes og så må de evt. tage en standin med i de småturneringer der måtte være den næste måneds tid..

God bedring ;) Håber dog ikke det bare er blevet "standard" at bruge angst og depression som undskyldning, kender flere folk der bare skal nævne et af de ord og så bliver de proppet med sertralin eller hvad de forskellige ting hedder.
#6(Med 2 svar)
23. marts 2023 kl. 13:01
mupzgxDD
Jo det er bare mest og spille computer derhjemme. Dog påvirker panikangst og depression, din koncentrationsevne helt vildt. Kan den ene dag sidde og være helt frisk i hovedet, næste dag sidde og mumle og kalde folk deres forkerte navne og sige spots der ikke engang er på mappet, som info, fordi mit hoved er et helt andet sted. Har døjet med det siden 2014, dog har det ramt hårdere efter, at have brugt flere timer på computeren og jo mere, du bliver presset til og præstere, får jeg flere anfald, altså panikanfald.

Jeg har skam gået på psykatrien og psykolog, bland andet fået det præparat du nævner tilbudt og brugt det i 3-6 måneder, taget 15 kg på og så stoppet igen. Vejen for mig er ikke medicin, men heller ikke og bruge 5-8 timer om dagen bag computeren, hvor jeg bliver presset til at præstere.

Ved ikke, om det gav bedre mening.
#7(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:15
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
❤️💪
#9(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 15:35
majez
Det gav rigtig god mening. Godt at høre du ikke bare tænker det virker at sluge det medicin en eller anden uvidende doktor udskriver.

Jeg hører om så meget familie og venner der får piller for ALT i stedet for at prøve finde ud af hvad problemet egentlig er...

Det giver meget mening når man mærker presset, det nok noget andet end bare at grinde faceit og hygge ;)
#8(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:43
zyh
Jeg tror du nu begynder at forstå, hvordan jeg følte og havde det dengang champ. Det var svært for mig at forstå, at jeg ikke kunne sidde ved computeren og konkurrere så mange timer. Jeg håber på det bedste for dig, giv dig selv tid og plads til at føle hvad der egentlig er vigtigt i dit liv. Counter Strike er ikke en levevej for alle, men derfor betyder det ikke, at man ikke kan få nogle fede tider ud af det. Tror altid jeg pakkede det ind under "pauser" eller fandt på undskyldninger, for at skifte hold eller noget, fordi jeg troede det kunne løse de mentale problemer der opstod ved alt den tid og pres.

Pas på dig selv, det er det vigtigste, for du skal have dig selv med hele vejen. Der er andet i livet end counter strike. Fra det tidspunkt jeg valgte at lægge counter strike på hylden, så faldt jeg på plads i livet og min depression og angst forsvandt delvist med tiden, men nogle af os bliver bare mere påvirket end andre.

Det skal siges, at jeg senere i livet forsøgte mig med at stifte virksomheder også. Det kostede også timer til psykolog, så nogle gange handler det om at kende sin besøgstid og jeg synes det er godt du siger fra.
#10(Med 0 svar)
24. marts 2023 kl. 11:01
Lunar
Alt held og lykke til mupz, god bedring. Forstår præcis hvordan du har det, det kan ikke være sundt hvis man er presset i forvejen at spille fuldtid i en konkurrencesport. Så ærgerligt som det kan være at stoppe for nu, så er det nok det rigtige valg.
alt held og lykke <3 <3 <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.