SERA WiWi.Host må sige farvel til Andree.

Ingame leader takker af: Vil tage skridtet videre

1. divisionsholdet må på jagt efter en ny ingame leader frem mod den kommende sæson.

Tirsdag spillede SERA WiWi.host deres sidste kamp i denne sæson af POWER Ligaens 1. division, hvor de endte i midterfeltet.

Det blev samtidig deres sidste kamp med holdets ingame leader Andree. Det står klart efter hovedpersonen søndag meddelte på Twitter, at han forlader holdet.

Beslutningen skyldes, at han ønsker at tage et skridt op, fortæller den 20-årige til Dust2.dk.

Jeg forlader SERA i håbet om at tage skridtet videre op og eventuelt komme på et lineup med lidt ældre spillere, forklarer Andree.

Jeg er i dialog med nogle forskellige spændende hold og spillere.

Andree vil dog ikke afsløre hvilke hold, han er i snak med, men blot at han vil fortsætte som ingame leader.

Svær at erstatte

Andree har spillet en flot sæson for SERA WiWi.host i 1. division, hvor han præsterede holdets anden højeste rating med 1.03 og divisionens 8. højeste ADR på 81.88.

Han vil da også blive savnet, fortæller ejeren af SERA Esport Thorbek.

Andree har været her i to sæsoner, og vi har været utrolig glade for ham og hans altid gode humør. Ikke at forglemme, at han er en arbejdshest, når det kommer til grind og at se demoer. Han vil blive savnet meget, og det ved han. Andree fortjener at komme længere i CS, og han arbejder hårdt for det. Skulle han en dag gerne ville vende hjem, ved han, at vores dør altid er åben, fortæller Thorbek.

Han bliver svær at erstatte men dog ikke umulig. Hans måde at calle på er Andrees og ikke andres, så vi skal tilpasse holdet til en ny ingame leader.

SERA WiWi.Host endte som nummer fem i POWER Ligaens 1. division i den netop afsluttede sæson, hvorfor de er over farezonen.

Thorbek så dog gerne, at holdet lå i toppen af tabellen, og det er fortsat ambitionen, selvom de sender en vigtig brik videre.

Vi havde satset på at komme i betragtning til oprykning. Det skete desværre ikke, men det går vi efter igen - også uden Andrees hjælp.

Tidligere på ugen sagde SERA også farvel til L1ndtoft og fa1th, hvorfor de er nede på bare to spillere.

SERA WiWi.host består af:

  • Danmark Falk

  • Danmark Rub1n
    --

  • Danmark Klestrup (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.