
acoR taber finalen
Heller ikke i denne omgang blev det til triumf for acoR og GamerLegion, der torsdag aften spillede finale i CCT West Europe Series 1.
Trods en næsten fejlfri turnering, hvor GamerLegion-mandskabet ikke tabte et eneste map, så gik den ikke længere, da de nåede finalen.
Det begyndte ellers perfekt for GamerLegion, der tog første map 16-3, og der var således lagt op til en kort dag på kontoret for acoR og holdkammeraterne.
Efterfølgende ventede Nuke, og her kom GamerLegion foran 9-1, men så kom Spirit Academy i omdrejninger. Hele 13 runder i træk tog det russisk-ukrainske mandskab, og i sidste ende vandt de mappet 16-13.
Afgørelsen skulle derfor findes på Mirage, og her var det russiske donk, som bar Spirit Academy til sejr. Den 16-årige riffelspiller noterede sig for 109 ADR og en rating på 1.54 på Mirage, som Spirit Academy vandt 16-13.
Dermed blev det altså finalen, der blev endestationen for acoR og GamerLegion, som på vejen til finalen slog både Tricked, GODSENT og Apeks med 2-0.
Danskeren kan dog glæde sig over, at han og holdkammeraten iM var blandt de 10 bedste spillere ved turneringen.
Sådan endte holdene:
1. Spirit Academy ~ 155.000 kroner
2. GamerLegion ~ 70.000 kroner
3.-4. iNation ~ 35.000 kroner
3.-4. Apeks ~ 35.000 kroner
5.-8. FORZE ~ 14.000 kroner
5.-8. GODSENT ~ 14.000 kroner
5.-8. Illuminar ~ 14.000 kroner
5.-8. Falcons ~ 14.000 kroner
9.-16. Tricked
9.-16. Sprout
9.-16. Young Ninjas
9.-16. EYEBALLERS
9.-16. BLUEJAYS
9.-16. BIG
9.-16. Coalesce
9.-16. HAVU