
Forlænger med trio
De resterende tre spillere fra MASONICs vinderhold fra seneste sæson har forlænget med den danske organistion.
Det kunne MASONIC afsløre fredag aften.
POWER Ligaen-trofæet er de seneste to sæsoner blevet løftet af MASONIC, og det har gjort holdets spillere særdeles eftertragtet.
Senest medførte det et farvel af Buzz til ingen ringere end Astralis, men de resterende spillere fra sidste sæson bliver hængende lidt længere, da kontrakten med J3nsyy, Tasuon og Anlelele er blevet forlænget.
MASONIC har valgt at forlænge med J3nsyy, Tauson og Anlelele, fordi vi mener de har været med til at skabe nogle flotte resultater, og de har også alle sammen potentiale til at nå meget mere i deres karriere, udtaler blaq, ejer af MASONIC, til Dust2.dk:
Det er vi glade for sker sammen med os, og nu kan vi koncentrere os om at bygge et nyt solidt hold op med de tre.
Jeg tror på, at når man ændre i tingene og er dygtig til det, så kommer der ting frem hos spillerne, som kan udvikles endnu mere. Vi flytter lidt rundt på positionerne i samarbejde med dem selv, og så kan vi åbne op for nye muligheder på serveren.
For mig personligt er der ingen tvivl, om at de tre har noget helt særligt, men jeg synes også, de formår at finde det frem i træning og i kampe, slutter blaq af med.
Udover afgangen af Buzz valgte notaN at trække stikket for at søge andetsteds. Til at udfylde det efterladte tomrum er vester og kiR blevet hentet ind på prøve.
Kun tiden kan vise, om de to spillere ligeledes får sig et permanent samarbejde med klubben.
MASONIC består af:
-
Tauson
-
Anlelele
-
J3nsyy
-
kiR (Prøve)
-
vester (Prøve)