Lucky i kamp-uniform med Pepsi-Max solbriller i Royal Arena.

Lucky snart ude af Astralis

Lucky og Astralis' veje skilles i midten af maj. Den unge AWP'er er allerede på udkig efter et nyt hold at spille for.

Lucky nåede at spille lige over 100 maps i hans tid under Astralis-banneret.

Det gjorde han over 12 events, hvoraf PGL Majoren i Stockholm var det største.

Den unge AWP'er, der har siddet på bænken hos Astralis siden slutningen februar, melder nu ud i en twitlonger, at han aktivt søger nyt hold, da hans kontrakt med Astralis udløber midt på måneden.

Lucky var officielt på startopstillingen ved RMR-turneringen i Bukarest, men blev skiftet ud til fordel for Farlig, inden første kamp gik i gang.

Turbulent tid

Lucky's tid hos Astralis har været præget af uro omkring holdkortet og rollefordelingen.

I løbet af sine første tre måneder på holdet spillede Lucky med tre forskellige holdopstillinger. Efterfølgende spillede han som rifler i et par måneder, før han igen kom tilbage på AWP'en i starten af 2022.

Perioden hos Astralis har ikke været en stor succes på serveren for Lucky, der ender med en gennemsnitlig rating for Astralis på 0,95.

Det står i stærk kontrast til tiden før Astralis, hvor han hos Tricked havde en gennemsnitlig rating på 1,11 over 251 maps registreret på HLTV.

Også i den hjemlige liga nød Lucky stor succes, da han som 18-årig havde vundet ligaen hele fire gange, hvor han endda blev kåret som MVP i tre af dem.

Den nu 19-årige AWP'er skriver, at han er mere motiveret end nogensinde før, og på trods af skuffende resultater, så har han lært mange ting i sin tid hos Danmarks største hold.

#1(Med 9 svar)
4. maj 2022 kl. 19:43
Wasin
Desværre for Lucky er der vel ikke rigtigt nogle danske holde der kan samle ham op. Min første tanke var ECSTATIC - efter wolfy gik på pause har de manglet en fast sidste mand. Omvendt er det sgu nok bare svært at gå fra Astralis og store turneringer til dagligt at spille Pinnacle cup i stedet for.

Med det sagt ville det nok være en fin mellem station indtil han får bygget sit awp game op igen..
#2(Med 8 svar)
4. maj 2022 kl. 20:14
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg synes da ECSTATIC lyder som et perfekt fit, og nok også det skridt, der var det rigtige for ham i første omgang.

Ellers skal han under NatoSaphix vinger i OG akademi :)
#3(Med 0 svar)
4. maj 2022 kl. 21:35
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Helt enig, synes ECSTATIC lyder helt perfekt for begge parter!
#4(Med 1 svar)
4. maj 2022 kl. 21:39
Juu88
Er Nato i OG?
#5(Med 0 svar)
4. maj 2022 kl. 21:41
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Rygter
#6(Med 0 svar)
4. maj 2022 kl. 21:43
Wasin
Jamen jeg er helt enig. Spørgsmålet er hvorvidt hans selvforståelse aimer efter noget mere potent.

Men for at bruge en gammel frase så må man nogle gange tage et skridt tilbage for at tage to skridt frem. Det tror jeg gør sig gældende for lucky.
#7(Med 3 svar)
5. maj 2022 kl. 08:56
zEden
Tror du/i ikke det bliver nederen for Fashr hvis han skal game med 4 danskere? tror hurtigt han kan komme til at føle sig udenfor så
#8(Med 2 svar)
5. maj 2022 kl. 09:33
Freezecs
Det tror jeg du har ret i, men omvendt tror jeg så også at Fashr meget snart kunne være på vej videre. Han har godt nok vist tårnhøjt niveau igennem den seneste tid.
#9(Med 1 svar)
5. maj 2022 kl. 09:36
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg kunne også godt forestille mig, at han snart ryger videre. Der er flere top 20 hold, som godt kunne bruge ham og hvor lønningerne formentlig er noget højere end hos ECSTATIC. Men vil da være fedt hvis de kan holde på ham, men for fanden hvor er han bare god!
#10(Med 0 svar)
5. maj 2022 kl. 15:37
zEden
Enig! men tror først han ryger en gang efter majoren! hvis han overhoved ryger!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.