Andrees tropper ligger i øjeblikket på femtepladsen i 1. division.

Ny IGL: "Der er klart en anderledes tilgang til tingene"

Det er anderledes at spille på et hold, der er så ungt.

I transfervinduet kom Andree til ESIMED Esport, der nu er en del af Linx Legacy, og her kom han på en noget anderledes opgave.

Med en 13-årig, en 15-årig og en 16-årig på holdet er Andrees nye mandskab nemlig det klart yngste i POWER Ligaen 1. Division med en gennemsnitsalder på blot 17, og det er lidt anderledes for holdets nye IGL.

Der er klart en anderledes tilgang til tingene. Jeg kommer direkte fra et hold, hvor jeg var en af de yngste spillere, og nu ind på et hold som den næstældste. Udover at være en af de yngre spillere på mit gamle hold, så var min tidligere teammate KeyziiN meget glad for struktur og aftaler, så det har jeg lært at implementere i vores spil. Det bliver dog lidt sværere at implementere på så ungt et hold, hvilket helt klart er en omvending af, hvad jeg har været vant til.

Sigter efter stjernerne

Med så unge spillere på holdet kunne der godt tænkes at være nogle bekymringer hos en mere erfaren IGL, men sådan er det ikke for Andree.

Den 19-årige ESIMED-spiller stoler nemlig fuldt ud på sine unge spillere og er ikke bange for at have et så uerfarent hold under sig.

Jeg har førhen spillet med en meget ung spiller i form af Rub1n, tilbage da jeg spillede hos Tricked AT, så jeg ved, jeg kan ligge min tillid i deres plays og calls, selvom de ikke er så gamle. Derudover ved jeg også, hvor gode mine spillere er individuelt, så det eneste jeg skal gøre er at kalde de rigtige taktikker ordentligt og skyde modstanderne selvfølgelig.

Inden Andree kom til viste de unge spillere da også, at de ikke bare er med for sjov, og at de godt kan skrabe point til sig i divisionen.

Det har bragt mandskabet op på en femteplads i 1. division, men med et par kampe i hånden ligger det talentfulde hold lunt i svinget og kæmper med om top 3-placeringen, som giver mulighed for oprykning til POWER Ligaen.

Målet er helt bestemt at rykke op! Vi ligger lunt og dejligt i svinget allerede, men drengene og jeg er stadig topmotiverede til den sidste halvdel af sæsonen, så vi sigter efter stjernerne, slutter Andree af over for Dust2.dk.

Mandskabet består af:

  • Danmark Andree

  • Danmark Sukker

  • Danmark sirah

  • Danmark fred

  • Danmark Dev3X

#1(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 14:47
PagE
Andree er en helt rigtig tilføjelse til lineuppet!!!
#2(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 15:06
DamiX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
fred old man
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.