Falcons stiller med nyt førstehold

Det nye hold består af fem efterskolekammerater og har desuden Liga-erfaring på holdkortet, når de tager kampen op i 2. division.

Tirsdag blev POWER Ligaen sæson 18 skudt i gang, og her stiller Falcons med et nyt hold i Ligaens 2. division, hvor de har plads i gruppe B.

Falcons nye førstehold består af rekz, NoProblemGuy, Damkilde, Borch og lyr1x, som alle er tidligere elever fra Højer Designefterskole. 

Vi har spillet hold sammen før og valgte at starte det op igen, da muligheden var der, fortæller rekz til Dust2.dk

Vi har alle været på efterskole sammen og spillet med hinanden på kryds og tværs af hold, så vi kender hinanden ret godt efterhånden og føler, at det giver en god fordel fra start, når vi kender hinanden personligt også.

Her er det NoProblemGuy, der har fået lov at prøve kræfter med AWP’en for første gang, mens Damkilde igen påtager sig rollen som ingame leader.

En 'gen-genforening'

Fire af spillerne har tidligere spillet sammen under MAFFEL-navnet i Ligaens 15. sæson, men gik dengang i opløsning. Det kommer dog ikke til at ske denne gang, forsikrer rekz, da holdet også har skrevet under med Falcons.

Det tidligere hold gik i opløsning, da Sev dengang ikke længere ville spille CS, og Damkilde fik et tilbud om at spille med IGNITE i POWER Ligaen. Nu har vi snakket en del om at det kunne være nice at starte vores hold op igen, og da vi følte, at “det fungerer sgu det her”, så har vi valgt at committe os til det. Det er blandt andet også derfor, vi har skrevet under med Falcons, udtaler rekz, der dog ikke oplyser noget om kontraktens længde, men fortæller, at spillerne ikke kigger videre i den nærmeste fremtid:

 Vi har haft en snak om, at det her hold godt kan nå langt, så vi kigger ikke andre veje nogle af os lige nu.

Mandskabet skulle oprindeligt have været Falcons talenthold, men da førsteholdet faldt fra hinanden, blev rekz og kompagni forfremmet og overtog pladsen i 2. division. Under Falcons får rekz desuden mulighed for at fortsætte samarbejdet med coachen RavneFar, der også stod bag rekz' tidligere hold.

Tilbage til toppen

Med Liga-erfaring på holdkortet er der også et klart mål om at nå playoff og kæmpe med om oprykning til 1. division.

Som hold har vi sat målet om at ramme playoff. Som spillere er jeg også ret sikker på, at vi kan komme op og spille med i 1. division. Flere af os har været der oppe før, så vi tror på, vi kan komme derop igen og spille med, hvor det er lidt sjovere.
Vi er gået fra at være lidt ukoordineret og ikke rigtig have styr på, hvad vi gør, til nu faktisk at spille noget flot Counter-Strike og være mere sammenspillet, fortæller rekz, der også sætter ord på holdets to erfarne spillere: 

Damkilde og NoProblemGuy bringer en hel del til holdet og har lært en masse fra sig til os andre. De har også lidt mere overblik i de stressede situationer end vi andre.

rekz peger imidlertid på Faceit Fiat, Jylland Powerhouse og huleN, som deres største konkurrenter i gruppen, men det er MASONIC Academy, som han ser allermest frem til at møde.

Masonic Academy er et hold vi rigtig gerne vil slå. Dengzoe skrev engang på Twitter, at man skulle stå tidligt op for at slå dem. Jeg glæder mig lidt til at spille imod dem, jeg tror i hvert fald det bliver en god kamp at se fra begge sider af, og så må vi jo bare stå endnu tidligere op.

Falcons spillede tirsdag deres første kampe i 2. division B, hvor det blev til en sejr og et nederlag mod henholdvist AaB Akademi og OIS eSport på første spilledag.

Falcons består af:

  • Danmark rekz
  • Danmark NoProblemGuy
  • Danmark Borch
  • Danmark Damkilde
  • Danmark lyr1x
     
  • Danmark RavneFar (coach)
#1(Med 0 svar)
1. september 2021 kl. 10:21
GsM
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Dengzoe stinker LMAO
#2(Med 0 svar)
1. september 2021 kl. 12:07
hvalrus
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Utroligt at en spiller som NoProblemGuy skal spille på sådan et hold, direkte pinligt for ham og for andre hold, der ikke har samlet ham op.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.