For vestr og Aalborg Rebelse handler det om overlevelse, når de starter sæsonen.

vestr: "I første omgang handler det om overlevelse"

Det nye Aalborg Rebels mandskab er samlet til bootcamp, og i den forbindelse har holdet lavet et kort interview med Jarko og vestr.

Tidligere på måneden kunne Aalborg Rebels annoncere, at de hentede et helt nyt hold ind forud for den kommende sæson af Elgiganten Ligaen. 

Det nye mandskab er nu samlet til bootcamp i Aalborg, hvor de får sat ansigter på de nye holdkammerater og folkene bag. Her blev der tid til at hive unge Jarko og vestr i den varme stol for at høre lidt om deres målsætninger på kort og længere sigt. 

I interviewet fortæller Jarko og vestr, at holdet har været sammen i godt halvanden måned og trænet så meget så muligt. Aalborg Rebels deltager i Elgiganten Ligaen Sæson 15, og holdet har også plads i ESEA Advanced. Her handler det først og fremmest om at undgå nedrykning.

Vi deltager i Elgiganten Ligaen, og så spiller vi også ESEA Advanced, og begge steder, i første omgang, handler det egentlig om overlevelse. Det er også aftalen med Aalborg Rebels. I starten, der skal vi lige finde fodfæste, finde ud af hvor vi ligger henne og få noget stabilitet ind, siger vestr. 

Mens forventningerne til denne sæson er overlevelse, har vestr store ambitioner for næste sæson. Der lyder holdets forventninger på, at Rebels som minimum skal nå slutspillet i både Elgiganten Ligaen og ESEA Advanced, mens vestr går med en drøm om at vinde begge ligaer. 

Vi har selvfølgelig en fælles forventning på holdet om, at vi næste sæson (ESEA Advanced og Elgiganten Ligaen, red.) skal nå til playoffs som minimum. Jeg vil sige, jeg har lidt større drømme, jeg vil gerne vinde. Jeg vil gerne vinde Elgiganten Ligaen næste sæson, og jeg vil gerne vinde ESEA Advanced, jeg vil gerne i Mountain Dew League, fortæller vestr. 

vestr ser frem til at vise hvad det nye hold kan, selvom nogen måske kunne mene, at de er en anelse storsnudede, så er han sikker på, at holdet nok skal overraske hen ad vejen. 

Vi glæder os til at vise verden, hvor gode vi er og for alvor få sat Aalborg Rebels på landekortet. Få vist hvad vi dur til. Jeg er sikker på at der er mange, som tænker, det her er et underligt lineup, eller folk tror, vi tror, vi er noget, vi ikke er. Men vent og se, giv os et halvt år så skal vi nok flække nogle folk, det er jeg sikker på. Vi skal nok overraske, siger vestr.

Til slut bliver de to Aalborg Rebels spillere spurgt, om de tror, at Dust2 glæder sig til at caste dem, når de er to med samme navn in game, da både vestr og vster er at finde på holdkortet.

Det gør de helt sikkert ikke, men de skulle bare vide, hvor slemt det er for mig og for den anden vster, når vi spiller. Der er ikke så meget at gøre, jeg kom først, men der er åbenbart et meget eftertragtet navn, svarer vestr. 

Du kan se hele interviewt med Jarko og vestr herunder:

Aalborg Rebels består af:

  • Danmark dinesen
  • Danmark vestr
  • Danmark Jarko
  • Danmark Zatty
  • Danmark vster
#1(Med 0 svar)
23. august 2020 kl. 12:15
Radski
Vestr ser 20 år yngre i videoen :D
#2(Med 1 svar)
23. august 2020 kl. 12:27
cube
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Dust2 fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Jeg tror det her er holdet hvor vestr beviser at han er top6 materiale
#11(Med 0 svar)
24. august 2020 kl. 15:48
vestr
<3
#3(Med 0 svar)
23. august 2020 kl. 13:32
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Skide god ide med video til at få talt direkte til følgerne. Bare voldsomt ærgerligt at der ikke er arbejdet mere med lyden..
#4(Med 0 svar)
23. august 2020 kl. 13:35
chrissy
held og lykke vestr, kunne ikke genkende dig i videoen, sådan :)
#5(Med 0 svar)
23. august 2020 kl. 13:55
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Vild med ideen om et Q&A som optakt til dust2 ligaen. More teams please!
#6(Med 1 svar)
23. august 2020 kl. 17:58
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Shit en chef Philip, vægttabet gør dig godt!
- du er jo en ren Schwarzenegger nu.

Held of lykke med sæsonen :D
#9(Med 0 svar)
24. august 2020 kl. 15:47
vestr
:D ty m8
#7(Med 1 svar)
24. august 2020 kl. 05:21
blameF
Astralis
Dansktoppen
Major deltager
Forfriskende at de tager det seriøst og lækkert med nogle gode spørgsmål og svar.
#10(Med 0 svar)
24. august 2020 kl. 15:48
vestr
Store ord fra en stor mand, much appreciated
#8(Med 0 svar)
24. august 2020 kl. 10:19
zyh
Super fint interview og hvor er det dejligt med et ærligt indlæg.
#12(Med 0 svar)
24. august 2020 kl. 16:38
c0bb
jeg får spat af ham kommentatoren der konsekvent kalder dem Aalborg rebæls
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.