
Farlig taber debutkamp til FaZe
Farlig har netop haft sin debutkamp for GODSENT, da han sammen med resten af holdet spillede mod FaZe til DreamHack Masters Spring, men her tabte de 1-2.
GODSENT valgte Nuke som det første map, men her viste FaZe en stærk CT-side, som fik dem foran 11-4 ved halvleg. GODSENT forsøgte at komme tilbage på mappet, men til sidst sejrede FaZe 16-12.
Dernæst skulle der spilles på Inferno, og endnu engang kom FaZe foran ved halvleg, da scoren lød på 10-5. Farlig og kompagni fik dog presset mappet ud i den 30. og sidste runde, og her lukkede de Inferno 16-14.
Kampen skulle derfor afgøres på Dust2, hvor FaZe kom foran 10-5 igen, og kort efter lukkede de mappet 16-7 samt kampen 2-1.

Farlig taber dermed sin debutkamp for GODSENT. De skal spille to kampe mere i deres gruppe, da de møder fnatic i morgen, og på onsdag støder de ind i Spirit.
Hvis man stadig vil se DreamHack Masters Spring her i aften, bliver der om lidt vist Evil Geniuses mod Cloud9. Streamen finder du herunder.