
DreamHack Masters Spring starter nu
DreamHack Masters Spring EU igangsættes i dag, hvor programmet starter ud med et danskerbrag mellem Astralis og Heroic, hvorefter kristous debutkamp for North finder sted mod G2.
Astralis mistede tidligere på dagen gla1ve, der er blevet sygemeldt med symptomer på stress, og derfor spiller JUGi.
En ting er at miste en spiller, men Astralis mister altså holdets IGL, og netop det kan være Heroics chance for at sejre. Inden dette var der nemlig ikke særlig store forventninger til Heroic, der røg ud af top 30 i går.
Herefter skal kristou spille sin første kamp for North, når han sammen med resten af dragerne skal forsøge at overkomme G2. Her er kennyS og kompagni dog helt klart de største favoritter til at vinde.
Hos eOddset giver en North-sejr odds 3,90, mens G2 blot giver 1,25 gange pengene igen. 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Til DreamHack Masters Spring kæmper de 16 deltagende hold om 1,1 millioner kroner, som fordeles mellem de 12 bedste hold. Pengepræmierne fordeles således:
- 1. plads: ~ 372.000 kr.
- 2. plads: ~ 193.000 kr.
- 3. plads: ~ 138.000 kr.
- 4. plads: ~ 110.000 kr.
- 5.-6. plads: ~ 69.000 kr.
- 5.-6. plads: ~ 69.000 kr.
- 7.-8. plads: ~ 34.500 kr.
- 7.-8. plads: ~ 34.500 kr.
- 9.-12. plads: ~ 21.000 kr.
- 9.-12. plads: ~ 21.000 kr.
- 9.-12. plads: ~ 21.000 kr.
- 9.-12. plads: ~ 21.000 kr.
Kampene kan ses på den officielle stream herunder, men TV2 Zulu sender også direkte fra turneringen.