
fnatic er klar til finalen; Astralis møder karrigan i decider
ESL Pro League Season 11 EU har tre hold tilbage, da fnatic er videre til finalen, mens Astralis og mousesports mødes på lørdag om den anden finaleplads.
Astralis sikrede sig en plads i decideropgøret efter deres sejr over mousesports tidligere i dag, hvor karrigan og kompagni i den grad fik en røvfuld.
fnatic har sikret sig deres finaleplads, da de som det eneste hold vandt fire ud af fem kampe i det andet stadie. Det var overraskende nok OG, som snuppede en sejr mod det svenske mandskab i deres tirsdagens sammenstød.
fnatics modstander findes på lørdag, hvor vi altså får samme opgør, som vi så tidligere i dag, og efter dagens præstation er der ingen tvivl om, at Astralis er storfavoritter til at gå videre.
Til ESL Pro League Season 11 EU kæmpes der om 3,6 millioner kroner. Førstepladsen lyder dog kun på 512.000 kroner, men det er fordi, at hver sejr i gruppespillet sikrer vinderholdet hold 34.000 kroner.