19-årige Ethan har en lys fremtid forude i CS:GO.

Ethan løb med 20. pladsen

HLTV.org er nu i gang med at kåre de 20 bedste spillere i 2019, og Ethan er den første på listen.

Traditionen tro starter HLTV.org et nyt år med at kåre det forgangne års 20 bedste spillere i verden. I går blev sløret for den første spiller løftet, da Ethan snuppede 20. pladsen.

Evil Geniuses-spilleren havde i 2019 en rating på 1.11 til de events, der tæller med - det vil sige de events, hvor HLTV har uddelt en MVP-medalje til. 

Derudover er det værd at bemærke, at han var den 13. bedste i verden vurderet på ADR, mens han præsterede at vinde intet mindre end 67 clutches, hvilket gør Ethan til den andenbedste i den kategori. Evil Geniuses var dog også blandt de hold, der spillede flest maps.

I 2019 snuppede han en enkelt MVP-medalje og blev kåret til EVP (Exceptionally Valuable Player) tre gange.

I aften løftes sløret for 2019's 19. bedste spiller, og sådan fortsætter det frem til og med den 18. januar, hvor nummer tre kåres. Derefter er der lige en dags pause, mens både nummer et og to kåres den 20. januar.

Det forventes, at device, Magisk, dupreeh og Xyp9x er på listen, mens der er usikkerhed omkring, hvorvidt gla1ve kommer på. Sidste år var alle fem Astralis-spillere i top 20.

#1(Med 0 svar)
2. januar 2020 kl. 19:53
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Synes han er lidt nat og dag. Højt topniveau og lavt bundniveau. Hans alder skal selvfølgelig holdes inde i regnestykket. Uden tvivl en lovende karriere der ligger foran ham!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.