
Stort forspring i flere hubs; slutspurten skal sættes ind nu
Med kun tre dage igen af julemåneden, skal slutspurten virkelig sættes ind nu, da der er skabt store forspring i flere af DPLs hubs. Tre af hubsne har også været ekstremt aktive i løbet af måneden, og det ses tydeligt på mængden af point, folk har skrabet sammen.
DPL er den eneste hub, der ikke har været særlig aktiv, da der kun er blevet spillet otte kampe i december. I alle disse otte kampe har Bonfire været til stede, og det viser sig på leaderboardet, da han har taget føringen med 1043 point. Lige bag ham ligger V1kz og jabbi, der begge har fire kampe samt 1033 point.
DPL-A har været mere aktiv, og her ligger BearReal2 i front med 1099 point. Lige efter ham ser vi Sorenski og zyph0n, der har henhodsvis 1090 og 1078 point. zyph0n har dog også et godt forspring til fjerdepladsen, der har 18 point færre, så alle spillere ligger lunt i svinget til at få en prøveperiode i DPL samt en pose penge oveni.
I DPL-B har det for to af spillerne ikke været nødvendigt at spille flere hundrede kampe, da både RothauseN og kANZE, der ligger på anden- og tredjepladsen, kun har spillet 65 og 59 kampe. Til sammenligning har førstepladsen i DPL-B, killercalle6, spillet 151 kampe. Det har givet ham 1129 point, der er 66 mere end RothauseN har.
I DPL-C har de tre førende spillere virkeligt formået at skrabe point til sig, og der er derfor et hul på 27 point fra tredjepladsen og ned til nummer fire. OSegato ligger sig lunt i svinget, da han har 39 point ned til B1msefar på andenpladsen. B1msefar har ligeledes skabt sig et forspring til nummer tre på ni point, så intet er afgjort her.
DPL

- 65% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 25% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 10% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
DPL-A

- 65% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 25% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 10% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
DPL-B

- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
DPL-C

- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
Det er hele tiden muligt at komme i gang med Danish Pro League, det kræver blot, at du subscriber til Dust2DK på FACEIT. Når du har gjort det, kan du joine den hub, som passer til dit niveau, og så spiller du med om oprykning og præmierne.
På dpl.gg/kampe kan du nu også altid tjekke, hvor mange kampe, der er i gang.