
mixwell ude af Cloud9
Cloud9 tog i juli et helt nyt Counter-Strike mandskab under vingerne, men store dele af det hold er allerede ude af organisationen igen, da de ikke har formået at levere de forventede resultater.
Den 6. december annoncerede Cloud9, at autimatic og koosta havde skiftet til den koreanske organisation Gen.G, hvor de skulle danne et nyt hold. TenZ er sidenhen erklæret inaktiv. Sammen med dem røg også holdets assisterende træner, youtuberen Elmapuddy, og Cloud9 stod derfor tilbage med mixwell, Subroza og deres coach, JamezIRL.
Nu er det dog også kommet frem, at mixwell ikke længere vil være at finde i blå-hvide trøje mere, og derfor står Cloud9 tilbage med kun Subroza på holdkortet som aktiv spiller samt JamezIRL som coach. Hvad fremtiden bringer for de to vides endnu ikke, men det forventes at blive meldt ud snarest.
Alt dette er sket i kølvandet på en rapport anført af troværdige DeeKay, der lavede rapporten for DBLTAP. Baseret på flere unavngivne kilder kunne rapporten fortælle, at den amerikanske organisation overvejede at købe ATKs roster, der for nyligt slog både G2 og North til ESL Pro League Season 10 Finals.
Skulle rapporten holde vand, så kommer det nye Cloud9 til at se sådan ud:
JT
motm
floppy
oSee
Sonic
T.c (coach)
Cloud9s nuværende dysfunktionelle hold består i skrivende stund af:
Subroza
JamezIRL (coach)
TenZ (inaktiv)
mixwell (inaktiv)
Rapporten af DBLTAP er baseret på spekulationer og unavngivne kilder, og det er derfor ikke bekræftet endnu, at Cloud9 henter ATK.