Sådan så det ud, da forZe vandt Copenhagen Games 2019.

Copenhagen Games vender tilbage til Lokomotivværkstedet

Copenhagen Games 2020 bliver med ændringer til blandt andet formatet, men lokationen forbliver den samme som sidste år.

Når Copenhagen Games løber af stablen fra den 8. til den 11. april, bliver det på samme lokation som sidste år, da Lokomotivværkstedet i København igen lægger hus til eventet, afslører Copenhagen Games i en pressemeddelelse. 

Lokomotivværkstedet ligger i hjertet af København, og netop det har fansene været meget glade for, og det er også en af grundene til, at valget er faldet på netop denne lokation igen i år. Med eventets placering ligger det desuden på klos hold af Fisketorvet samt RFRSHs kontor. 

Der kommer igen i år til at være både Main, B, og C-turnering i CSGO, hvor op til 64 hold skal kæmpe mod hinanden, når Copenhagen Games løber af stablen i påskeferien. Eventet kommer dog til at forløbe anderledes, end det har gjort hidtil, da formatet til årets turnering er blevet justeret lidt. Dette indebærer blandt andet, at der ikke bliver nogen hold inviteret direkte til Main-turneringen.

Hvis du vil læse mere om formatet til Copenhagen Games 2020, kan du trykke her

Prisene i år kommer desuden til at være i stil med sidste års event, da én billet med deltagelse i CSGO-turneringen kommer til at koste 595 kroner, mens en LAN-billet koster 495 kroner. Du kan læse mere om de individuelle priser på Copenhagen Games' hjemmeside. 

Dørene til eventet åbner onsdag den 8. april, mens CSGO-turneringen først er sat til at begynde torsdag den 9. april klokken 10:00. 

Hvis I ønsker at deltage til Copenhagen Games 2020, kan billetterne findes her:

#1(Med 0 svar)
16. december 2019 kl. 20:46
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tidsmaskine alligevel!

Det er meget hyggeligt at browse rundt derinde, men synes det er lidt ærgerligt der ikke er lidt nye tiltag, men der kan jo naturligvis nå at blive annonceret en masse spændende.
#2(Med 2 svar)
16. december 2019 kl. 22:09
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Glæder mig til at opleve eventet for X-gang, næste år som tilskuer.
#3(Med 1 svar)
16. december 2019 kl. 22:39
cadiaN
Astralis
Dansktoppen
Major deltager
Hvad synes du om Lokomotivværkstedet / øksnehallen?
#4(Med 0 svar)
17. december 2019 kl. 06:30
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg synes det er svært at konkurrere med Øksnehallen.

Lokomotivværkstedet ligger ikke lige så godt som Øksnehallen, men det er også svært. Jeg synes generelt at Lokomotivværkstedet var fint. Scenen var et minus, og med udformningen af hallen tror jeg ikke det bliver bedre.

Derudover er der altid ting med Cph Games som netop arrangørerne skal gøre bedre herunder mad, udluftning osv.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.