
Knald eller fald for AGF og Ambush i ESEA
ESEA MDL Season 32 Relegation fortsætter i dag, hvor nåde AGF og Ambush skal spille en kamp hver klokken 18:00, og de skal begge vinde deres kampe for at fortsat sikre sig overlevelse.
AGFs opgør bliver mod FATE fra Bulgarien, hvor det danske hold uden tvivl står over for en udfordring, men med HECTOz og fr0slev i lineuppet, kan danskerne godt overraske.
Ambush har også fået en stærk modstander, da de skal op mod polske Wisla Krakow. refrezh er dog fortsat stand-in for holdet, og med en HLTV 2.0 Rating på 1,28 er han helt klart en stærk spiller, som kan være med til at sikre Ambush kampen.
Skulle både AGF og Ambush tabe deres kampe, slutter de ESEA MDL S32 Relegation på 9.-12. pladser, og det er ikke nok til at kvalificere sig til den næste MDL sæson, hvilket kun de fire bedste hold gør.
Kampen mellem AGF og FATE streames på her, mens opgøret mellem Ambush og Wisla Krakow kan ses her. Begge streams er på russisk.