
karrigan og EnVy taber til Winstrike
Det har bestemt ikke været en god danskerdag ind til videre ved IEM Katowice Minor Play-in, hvor North startede ud med at tabe til ViCi. Karrigans amerikanske mandskab skulle op imod Winstrike i deres upperbracket semifinale.
Mappet var Overpass, og her startede Winstrike ud med lyn og torden på deres T-side. 3-0 blev til 8-1 til Winstrike, før EnVy fik reddet lidt af deres CT-side, og fik hentet fire runder hjem, og derfor skulle bruge en rigtig god T-side for at lave et comeback.
Det comeback udeblev, da Winstrike fra start ligeledes tog teten på deres CT-side med en vunden pistolrunde. EnVy havde ikke noget umiddelbart modsvar, og Winstrike vandt dermed kampen med 16-4.

Om lidt er det derfor ViCi og Winstrike der skal kæmpe om den ene plads til Majoren fra Play-in. Kampen spilles bo1.
Når den kamp så er spillet, så bliver det danskeropgøret mellem Karrigans EnVy-mandskab og North, der i en bo3 kamp skal kæmpe om overlevelse i Play-in turneringen.
Du kan følge dagens kampe på streamet herunder: