
ESL annoncerer nyt format til det kommende Minor
Der er nu under en måned til, at ESLs Minor i Katowice løber af stablen, og ESL har derfor valgt at annoncere en forandring i turneringsstrukturen i dag.
Korrektionen i turneringsstrukturen indebærer blandt andet, at det nu kun er åbningskampene, der skal spilles som BO1, da både lower- og upperbrackets skal afgøres som BO3.
Derudover har ESL valgt at vinke farvel til en finale i Minoren, hvilket hidtil har været en fast tradition ved Minoren. I stedet for en afgørende finalekamp, vil førstepladsen nu gå til det hold, der vinder upper-bracket, hvorimod andenpladsen går til vinderen af lower-bracket.
Minoren finder sted i den polske by Katowice, og vil blive spillet fra den 16. til og med den 20. januar. To af holdene kvalificerer sig som bekendt til Majoren, mens tredjepladsen kommer til at spille en Play-In turnering, hvor der også bliver mulighed for at spille sig til en plads i Majoren.