
Nille, Nico og EXR danner HastaLaVista
Nichlas "Nille" Busk har fortalt Dust2.dk, at UNINSTALL fremadrettet vil hedde HastaLaVista, samt at holdet har hentet to nye spillere ind. I denne omgang er det Nicolaj "Nico" Jensen og Nikolaj "EXR" Therkildsen, som vil blive set spille med den tidligere Western Wolves spiller.
Både Nico og EXR er velkendte ansigter på den danske scene. Nico har tidligere spillet i Dignitas, og var i 2013-2014 anerkendt som en af verdens bedste AWP'er. EXR fra det tidligere ReasonGaming var sidst i aktion til POWER LAN med Delete/Isak eSport.
Med to nye spillere på holdet, var det dermed også nødvendigt at tage afsked med to andre. Holdet har i denne omgang valgt at sige farvel til Peter "Lethal" Adrian og Rasmus "KwNN" Jensen. Nille uddyber begrundelsen for ændringer i holdet:
Både Lethal og KwNN er begge talentfulde, og kan sagtens nå langt, men da vi fik afvide at Nico og EXR var klar på at spille med os, var der selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at vi skulle have dem med. Alle ved hvor god Nico kan være med AWP'en. Hvis han får nogle timer på kontoen, kan han være blandt de bedste i verden, og da vi mangler en caller var EXR det oplagte valg.
HastaLaVista vil fremadrettet blive set med følgende spillere:
Nichlas "Nille" Busk
Benjamin "Sunshine" Hornshøj
Sebastian "Basso" Aagaard
Nicolaj "Nico" Jensen
Nicolaj "EXR" Therkildsen
Nille fortæller desuden Dust2.dk, at holdet har fået adskillige tilbud, men at de stadig kan kontaktes på [email protected], hvis man er interesseret i at hente holdet hjem til sin organisation.