
k0nfig er ikke en del af Norths startfemmer mere.
2. februar 2018 kl. 12:24
North bekræfter: Kjaerbye erstatter k0nfig
Til pressemødet blev der ikke sagt noget om k0nfig, men på Twitter bekræfter North, at han bliver erstattet af Kjaerbye.
Første del af pressemødet i Telia Parken er nu overstået, da Norths sportsdirektør, CEO og nye spiller, Kjaerbye, har stået foran pressen og annonceret skiftet.
Det var en glad Kjaerbye, som blandt andet kunne fortælle, at han føler, at han har et større potentiale, end hvad han har vist hos Astralis, og derfor føler han, at det var det rette tidspunkt at skifte på.
Der blev dog ikke nævnt noget om k0nfig, som Dust2.dk tidligere kunne afsløre ryger på bænken. North har dog på Twitter bekræftet, at Kjaerbye erstatter k0nfig:
Hvad der helt præcist sker med k0nfig, er endnu uvist, men flere anonyme kilder har meldt om personlige årsager, hvilket sætter ham ud af spillet på ubestemt tid.
North tæller nu følgende:
MSL
aizy
valde
mertz
Kjaerbye
ave (Coach)
cajunb (Bænket)
k0nfig (Bænket)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.