Optakt: Gruppe A til Dust2.dk Cup

Vi har taget et kig på Gruppe A til lørdagens Dust2.dk eOddset Kinguin Cup, hvor flere af de bedste danske subtop teams deltager.

På lørdag går det løs med en ny turnering for flere af de bedste subtop-teams i Danmark. Dust2.dk arrangerer i samarbejde med eOddset og Kinguin en endags-turnering, hvor præmiepuljen er på hele 15.000 kr.

Otte hold skal kæmpe om førstepladsen, der giver adgang til en superfinale, hvor man skal spille en direkte kamp i mod SK Gaming om yderligere 15.000 kr. Blandt favoritterne til turneringen er Tricked, OnlineRol, seven11 og Alpha Gaming.

  Gruppe A
  • Danmark Tricked
  • Danmark OnlineRol
  • Danmark Alpha
  • Danmark Eastern Vikings

Vi har i denne optakt taget et kig på Gruppe A, der tæller den måske største favorit til at vinde turneringen, nemlig Tricked. Tricked må desværre spille turneringen med en reserve, ligesom Alpha og OnlineRol har måtte gøre brug af. Det eneste hold der stiller op med normal startfemmer i Gruppe A er Eastern Vikings.

Danmark Tricked

  • Danmark Jakob "JUGI" Hansen
  • Danmark Peter "Inzta" Kragelund
  • Danmark Nikolaj "niko" Kristensen
  • Danmark Nicolai "HUNDEN" Petersen
  • Danmark Lasse "maeVe" Elgaard

Favoritterne til turneringen er Tricked, der dog i lørdagens turnering må undvære Martin "PERCY" Wessel, som ellers har været holdets måske bedste spiller den seneste måned. I stedet vil holdet bruge Escape-spilleren, Lasse "maeVe" Elgaard.

Holdet skiftede for blot fem dage siden to spillede, hvilket nemt kunne tyde på, at det nærmere bliver et Tricked-mixhold vi får at se på lørdag. Tricked-mandskabet fik dog en fin start med deres nye startfemmer, da de spillede 1-1 i en bo2 mod Orbit igår.

Spiller for spiller har Tricked det måske bedste hold, og de bør måske ikke have problemer med at skyde folk af serveren. Der kan ligge en overraskelse at lure, hvis et sammenspillet Eastern Vikings-hold kan formå at splitte Tricked-holdet ad rent taktisk.

Vi fik Nicolai "HUNDEN" Petersen til at svare på tre hurtige spørgsmål omkring turneringen på lørdag:

Hvor parat føler du i er til turneringen med to så nye spillere?

Vi har ikke rigtigt fået spillet med de nye spillere udover en masse officielle kampe i ESEA, CEVO og INETKOX, samt percy er ikke hjemme. Så det bliver ren mix fra vores side, og lad os håbe det kan hjælpe os med at lave en sejr!

Hvad er jeres forventning til turneringen?

Som seed 1. er jeres forventninger ihvertfald at vi vinder, lad os håbe det sker.

Hvilket hold tror du kommer til at kæmpe om finalepladserne?

Finalen kommer til at hedde Alpha vs. Tricked.

Danmark OnlineRol

  • Danmark Rasmus "rtA" Andersen
  • Danmark Mathias "domax" Thelin
  • Danmark Andreas "quiNz" Herdorf
  • Danmark Morten "strik" Sørensen 
  • Danmark Daniel "zind" Hentzen 

Der har været mange op- og nedture for OnlineRol, hvor de blandt andet missede at kvalificere sig til POWER LAN's CS:GO Mesterskab. På den anden side har flere af spillerne været med til at vinde flere af forårets events for de danske subtop-teams, herunder CG Lan og Danish Cup.

Holdet spiller dog med to reserver, da hverken Alexander "LATINOBOMBEN" Rahbek El Sayed eller Sebastian "larsen" Larsen har mulighed for at spille turneringen. Reserverne der er hentet ind, er jQntefabrikkeN-spilleren, Morten "strik" Sørensen samt den tidligere CS 1.6 spiller fra aceBy, Daniel "zind" Hentzen.

På trods af et på papiret farligt nok hold, så var Rasmus "rtA" Andersen ikke fuld af forventninger og lange svar, da vi hev fat i ham til et kort interview:

Hvordan kommer jeres spil til at ændre sig med Strikker og zind i forhold til hvis i kunne spille med jeres rigtige lineup?

Vi kan ikke lave de tacs som vi har øvet. Så vi kommer bare til at spille 100% mix.

Hvad er jeres forventning til turneringen?

Vi har ingen forventninger.

Hvilket hold tror du kommer til at kæmpe om finalepladserne?

Tricked, Alpha og Singularity

Danmark Alpha Gaming

  • Danmark Danny "BERRY" Krüger
  • Danmark Frederik "LOMME" Nielsen
  • Danmark Allan "AnJ" Jensen 
  • Danmark Nikolaj "holzt" Holst 
  • Danmark Hector "HECTOz" Jensen 

Skruer vi to uger tilbage, så burde Alpha Gaming nok have været seedet toer til den her turnering. Men tabet af hele tre spillere indenfor kort tid har sat sine mærker på holdet. Derfor har holdet også været nødsaget til at stille som et mix til turneringen her.

Som reserver har man hentet to tidligere Tricked-spillere, Hector "HECTOz" Jensen og Allan "AnJ" Jensen, samt Danny "BERRY" Krügers tidligere holdkammerat, nemlig Nikolaj "holzt" Holst.

Individuelt har holdet store muligheder. AnJ viste sig som en ganske god spiller i hans tid i både Tricked og Free Transfer, imens HECTOz ikke fik hans spil rigtig i gang hos Tricked. Faktum er, at holdet spiller som et mix, og det bærer BERRY's svar også præg af, da vi fangede ham:

Hvordan ser du jeres mixhold kontra jeres gamle lineup med JUGI og niko?

Det sgu lidt svært at svare på lige nu, men jeg ved, at vi også kommer til at være stærke individuelt med AnJ og hectoz i Dust2.dk cuppen.

Hvad er jeres forventning til turneringen?

At overholde vores seed.

Hvilket hold tror du kommer til at kæmpe om finalepladserne?

De 2 hold der går videre fra gruppe A.

Danmark Eastern Vikings

  • Danmark Kenneth "Squidi" Jensen
  • Danmark Thomas "Ryxxo" Tøttrup
  • Danmark Lucas "Lukki" Pilheden
  • Danmark Dennis "Fonzen" Tran
  • Danmark Mads "Console" Skovby

Det eneste hold der spiller med rigtig startfemmer er Eastern Vikings. Kernen af holdet har spillet i længere tid, og måske det hold, der har størst chance for at overraske. Forventningerne ude fra er ikke store, men det kan måske være deres fordel.

Vikingerne spillede for et par uger siden League of Sharks Summer, hvor de kæmpede sig til en flot andenplads. Her slog de blandt andet qwp og Magistra i lowerbracket, før de måtte se sig slået i finalen af OnlineRol, som de nu kan få revanche imod i gruppen her.

Vi tog en snak med Kenneth "Squidi" Jensen om holdets forberedelser og forventninger, og selv om forberedelserne kunne have været bedre, så er drømmene store.

Hvordan har jeres optakt været til turneringen på lørdag?

De fleste af os har haft meget tralvt med hensyn til eksamer, og andre studenter pligter. Så vores forberedelse har været dårligt, men alligevel så har vi gode resultater for tiden.

Hvad er jeres forventning til turneringen?

Vi er helt sikkert underdogs, men vi føler en stærk tro på at vi kan lave nogle upsets. Synes vi har fået den sværeste gruppe, så hvis vi går videre derfra, så drømmer vi stort.

Hvilket hold tror du kommer til at kæmpe om finalepladserne?

Tricked er dem som jeg ser som den største udfordre til at vinde. Singularity burde også være med helt til sidst, selvom jeg er usikker på hvad deres nuværende niveau er. Folk burde dog holde øje med OnlinRrol, de virker til at ramme deres topniveau pt.

Det var optakten til Gruppe A til Dust2.dk eOddset Kinguin Cup på lørdag. I morgen kommer vi ud med optakten til Gruppe B, hvor hold som Singularity og Magistra er at finde.

#1(Med 2 svar)
23. juni 2016 kl. 17:04
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvornår er det EV billede fra? Ligner Mertz :D!
#3(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 17:31
PERCY
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
både mertz og refrezh hvis jeg ikk tager helt fejl
#4(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 17:31
jiG
haha det der er et gammelt lineup med knz mertz og refresh hvorfor de bruger det billede er mig en gåde xD
#2(Med 6 svar)
23. juni 2016 kl. 17:24
sycrone
Major deltager
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
mousesports
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det EaV billede der indeholder så vidt jeg kan se 0 spillere fra det nuværende lineup xD
#5(Med 2 svar)
23. juni 2016 kl. 17:37
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvad snakker du? :DDDD
#6(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 17:45
sycrone
Major deltager
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
mousesports
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
:DD
#7(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 17:49
INX
hahahaha, en hurtig mumace :D
#8(Med 2 svar)
23. juni 2016 kl. 20:59
siNde
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Fra venstre: Lukki, squidi, console, nesquick, fonzen
#9(Med 1 svar)
23. juni 2016 kl. 21:22
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det var et gammelt billede før :-).
Mumace har opdateret den.
#12(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 22:38
siNde
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
jeg er bare langsom... fair nok :D
#10(Med 0 svar)
23. juni 2016 kl. 21:55
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ez for Lukki
#11(Med 1 svar)
23. juni 2016 kl. 22:10
vaMp
DJ davkat
#18(Med 0 svar)
24. juni 2016 kl. 12:29
xone
En legende.
#13(Med 6 svar)
23. juni 2016 kl. 22:43
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lige sådan en lille generel opsang.. Alle i danskere efterspørger altid flere danske interviews, flere udtalelser osv. Så bliver i sgu også nødt til at svare ordentligt på spørgsmålene når der nu er nogen som prøver at lave arbejdet.

Skriv nu for pokker hvorfor jeres forventninger er som de er og hvilke tanker der ligger bag. Hvis man ikke har nogle forventninger så skriv dog hvorfor ikke men at man self håber dit og dat. Og hvis man bare vil overholde sit seed, så må man jo forklare hvorfor, det er jo det der er hele essensen. Jeg kan sgu da godt regne ud at alle hold som minimum vil overholde deres seed, men jeg er interesseret i at vide, hvordan de gør det, hvorfor de ikke satser højere, om der fx har været dårlige forberedelser op til, så de satser lavt osv.
#14(Med 5 svar)
24. juni 2016 kl. 03:13
AnJ
Nøglespiller
Vundet Dust2 Masters 2 gange
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg er helt enig. Nu har jeg selv haft den mulighed for at give et par statements i forbindelse med at joine nyt hold/forlade et gammelt hold(På andre danske sites), og jeg har altid gjort mit for at levere et stykke tekst som skribenten har kunne arbejde med.

_Jeg synes_ at man skylder sig selv og hinanden, når man får muligheden, at være seriøse omkring sine udmeldinger. En skribent henvender sig i håb om, og med henblik på, at lave en artikel som både de og deres site kan være stolte af( eller i det mindste kan stå ved) - Hvis ikke de får noget at arbejde med, er det ufatteligt svært at opnå det mål. Det er dét jeg har gået efter, når jeg har fået muligheden - og det er på trods af jeg har sagt til mig selv flere gange: "Hvem fanden gir' en fuck for hvad jeg tænker alligevel".

Vi er her for at hjælpe hinanden.
#15(Med 4 svar)
24. juni 2016 kl. 09:00
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, det handler jo både om, at vi skal bygge et dansk fællesskab op, og derfor er det også mega fedt at se fbyskov, cajunb osv. kommentere engang imellem herinde.

Men ud fra den nyhed, så ligner både Alpha og OnlineRol jo de sygeste jokes med de der svar. De ligner ikke nogen, som giver en fuck for spørgsmålene og dermed pleje deres danske fanbase - og den skal man altså ikke undervurdere at have! Hele spillernes evne til at pleje fanbase og komme ud og kommunikere med fans, følgere osv. bliver da virkelig udstillet her, så synes bare man lige skal tænke sig om en ekstra gang, for det ser sgu for dumt ud det der. Det er jo ikke for Dust2.dk's skyld, at I skal svare på spørgsmål, det er for jeres egen.

Men nu lyder det også bare som om alle er lort, der skal selvfølgelig også falde ros af til de spillere, som er virkelig gode til at udtale sig og som gang på gang stiller op! Det er sgu bare det federe lige at høre lidt insider om holdet og hvordan de tænker lige for tiden :)
#16(Med 3 svar)
24. juni 2016 kl. 12:18
AnJ
Nøglespiller
Vundet Dust2 Masters 2 gange
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Lige præcis. Nu skal jeg selvfølgelig passe på med at jeg ikke fremstår dobbelt moralsk når du netop fremhæver Alphas svar - det er dog ikke mig som har været i den varme stol :)

- Men nej, jeg er enig med dig i det sidste du siger også, selvfølgelig er der en del som gør det rigtig godt, og giver igen - synes allerede i den anden optakt(til gruppe B) at vi har set forbedringer!
#17(Med 2 svar)
24. juni 2016 kl. 12:25
xone
spurgt.
#19(Med 0 svar)
24. juni 2016 kl. 17:55
domax
:D
#20(Med 0 svar)
24. juni 2016 kl. 17:59
AnJ
Nøglespiller
Vundet Dust2 Masters 2 gange
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Peter <3 Skal jeg carry dig i Dota i aften?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.