bubble var på holdet, der skulle møde IQUE, inden de blev diskvalificeret.

Diskvalificeret: "Unfair for os, og holdene vi slog på vejen"

Grundet aldersrestriktioner blev Jimpphat og resten af IQUE diskvalificeret fra DreamHack Open-kvalifikationen.

For nogle dage siden blev den åbne kvalifikation til DreamHack Masters Spring afviklet, hvor et bestemt hold fik en masse rampelys, da holdet blev diskvalficeret grundet aldersrestriktioner i kvalifikationen.

Dust2.dk har fanget hovedpersonerne for at få hele situationen uddybet.

IQUE, som er et finsk mandskab, der er begyndt at vise, hvad de kan, deltog i den åbne kvalifikation til DreamHack Masters Spring, hvor de var nået til 'Round of 16'.

Her fra kom de dog ikke længere, da de blev diskvalificeret fra kvalifikationen, da en af holdets spillere, Jimpphat, ikke levede op til aldersrestriktionerne, der lød på 16 år.

Vi var på serveren med modstanderen på vej til at starte, da en admin så spurgte Jimpphat om hans alder.

Jumpphat fortalte, at han var 14 år gammel, hvorefter adminen sagde, at han snakkede med DreamHack for at finde ud af, om vi måtte spille eller ej, fortæller holdets IGL, Elferne, til Dust2.dk.

Finnerne skulle have mødt  VOYVODA, som er et bulgarsk hold bestående af blandt andet bubble og v1c7or. Modstanderholdet havde givet lov til at IQUE måtte spille kampen, men adminene ville det anderledes.

Lidt senere fortalte adminen så, at vi ikke måtte spille, og at vi skulle forlade serveren, selvom modstanderen ville lade os spille mod dem.

Elfern og resten af IQUE-mandskabet mener, at det er en fejl fra ESEA's side, at de ikke nævner aldersrestriktioner på turneringenssiden.

På vejen til 'Round of 16' slog det finske mandskab blandt andet UMX og Projcet X samt et mixhold bestående af spillere som facecrack, bondik, anarkez og KrizzeN.

Vi synes, at det er en fejl fra ESEA's side ikke at nævne aldersrestriktioner på turneringenssiden.

Det er absurd, at vi skal finde ud af det selv ved at gå ind på DreamHacks hjemmeside finde det rigtige regelsæt, som for resten er virkelig svært at finde,  og læse vi ikke må deltage.

Det er ikke kun unfair mod os, men også for holdene vi slog på vejen.

Den finske IGL uddyber, at det tidligere kvalifikationerne har været muligt at finde aldersrestriktionerne på turneringenssiden.

Normalt læser du reglerne på platformenen, der afholder kvalifikationen, men på ESEA var der ingen links til DreamHacks regelsæt, regelsættet var ikke nævnt, og der stod intet nævnt angående aldersrestriktioner.

I tidligere ESL-kvalifikationer er aldersrestriktionerne blevet nævnt, og det var også på ESEA.

Elfern fortæller ligeledes, at det ville være en skam, hvis han og holdet er nødsaget til at skippe flere kvalifikationer i fremtiden.

Det er en skam, hvis vi er nødsaget til at skippe flere kvalifikationer i fremtiden grundet aldersrestriktioner, men der er intet, vi kan gøre ved det.

Da han blev spurgt, om holdet har overvejet skifte ud på holdet, blev der svaret nej.

Nej, Jimpphat er en meget talentfuld, ung spiller individuelt, måske endda den bedste af os alle sammen. Dette er første gang, at hans alder har forsaget nogle problemer.

IQUE består af:

  • Elferne
  • Choco
  • Jimpphat
  • HENU
  • JyrG
#1(Med 6 svar)
7. marts 2021 kl. 12:14
thiezen
Iskoldt at en 14-årig er så god allerede
#2(Med 5 svar)
7. marts 2021 kl. 12:38
Mandvelon
Der er tydeligvis gode gener i Salo familien
#5(Med 4 svar)
7. marts 2021 kl. 13:01
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Er det sergej's lillebror?
#6(Med 2 svar)
7. marts 2021 kl. 13:15
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
yes
#8(Med 1 svar)
7. marts 2021 kl. 13:41
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Hvor ved du alt sådan noget fra, jeg troede kun du vidste ting fra de gamle dage. ;)
#9(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 13:51
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Jeg er gammel, ikke død ;)
#15(Med 0 svar)
8. marts 2021 kl. 12:17
thiezen
Endnu mere iskoldt
#3(Med 2 svar)
7. marts 2021 kl. 12:46
Mandvelon
Lidt vildt man vælger at holde på disse aldersrestriktioner, når turneringerne alligevel spilles online.
Så vidt jeg husker, havde reglerne tidligere noget at gøre med at unge spillere ikke var tilladt ind i diverse arenaer.
Ved dog ikke om der er andre årsager til reglen.
#13(Med 1 svar)
7. marts 2021 kl. 18:13
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Er ret sikker på det er noget omkring penge der gør det. F.eks må den danske Anders Vejrgang heller ikke deltage i nogle bestemte FIFA tuneringer fordi han er 14-15 ish. Og Brollan måtte ikke deltage i nogle bestemte tuneringer inden han blev 16 dengang.
#14(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 23:30
Mandvelon
Ja det må vel være noget i den retning. Bare ærgeligt man ikke kan arbejde sig rundt om dette, når man kan i normale sportsgrene.
#4(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 12:47
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Elfern og resten af IQUE-mandskabet mener, at det er en fejl fra ESEA's side, at de ikke nævner aldersrestriktioner på turneringenssiden


Så enig om det her. Det sku latterligt
#7(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 13:24
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Han spiller bare altid de kvals selvom han er for ung xD
#10(Med 1 svar)
7. marts 2021 kl. 15:01
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er træls, men deltager du i en Dreamhack kval, så sæt dig ind i Dreamhacks regler.
Står der ikke noget på turneringsplatformen, så spørg efter regelsættet.

Det er i min optik kun uretfærdigt overfor de hold de har slået undervejs. Diskvalificeringen er fair nok.
#11(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 15:38
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Simpelthen for underligt de ikke bare holder sig væk.
#12(Med 0 svar)
7. marts 2021 kl. 18:13
Kristja
Helt absurd, at man ikke kan få lov til at forløse sit talent, i et spil som spilles online. På baggrund af en aldersgrænse. Hvad er de konkrete årsager til dette egentlig? 🤷🏻‍♂️
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.