Uddeler bank på kryds og tværs

I dag var der flere overraskelser i både den øverste division såvel som de lavere divisioner.

Tirsdag aften bød endnu en gang på en lang række opgør i de lavere divisioner i Elgiganten Ligaen, mens der for anden dag i træk også var kampe i den øverste division på programmet.

Elgiganten Ligaen

ESIMED på tavlen igen

Aftenens kampe bød på flere overraskelser, da holdene slog hinanden på kryds og tværs, og her var Ligaens sidsteplads ingen undtagelse.

ESIMED startede dagen ud med et snævert nederlag til Alpha, inden de blev banket 1-16 af Copenhagen Flames. Det tegnede sig derfor dårligt for tmLs nye tropper, som dog kom tilbage med en noget overraskende sejr over Lyngby Vikings.

Snupper førstepladsen efter ubesejret stime

Desværre for tmLs tropper blev det ikke til flere point, da også Atlando var for stærke. Et andet mandskab, som også var stærke i aften, var Tricked, som slog både Alpha og efter et overtidsdrama også Lyngby Vikings, hvorfor zyps mandskab fortsat er ubesejret efter at have skiftet ingame leader, mens holdet topper Ligaen.

Mens Tricked imponerede, blev det ikke til de helt store resultater for hverken Alpha eller Aalborg Rebels, som også havde flere kampe i dag. Førstnævnte snuppede to sejre i tre kampe, mens vestrs nye mandskab med blandt andre ckay og mad0 på holdkortet, langt fra leverede som håber, da det blev til to nederlag i to opgør.

Elgiganten Ligaen 1. division

Fortsætter dominans, mens forfølgerne glipper

I A-divisionen fortsatte Accusata (nu DREAM) deres meget dominerende sæsonstart, da føringen ned til de nærmeste forfølgere blev udbygget yderligere, hvorfor holdet nu har 39 point ud af lige så mange mulige, hvilket sender dem godt på vej mod direkte oprykning.

Holdene bag dem slog hinanden på kryds og tværs i aftenens mange kampe, hvorfor de også forspildte muligheden for fortsat at være lige i hælene på divisionens førerhold.

Bag dem slog FG. Sharkgaming først Sørby, inden de selv måtte se sig slået af IDK og FURY. Her slog førstnævnte også EF. Wolves, hvorfor stillingen er meget tæt.

Tophold skuffer i B-divisionen

I B-divisionen imponerede divisionens tophold, Madsport Esports, ikke ligefrem, da de måtte se sig banket af Ølgod Efterskole i dagens første opgør, inden de dog kom stærkt igen med en sejr over SERA Esport Epparel.

Også forsinket5 gjorde det blandet i dag ved først at få bank i deres to første opgør, inden de dog på noget overraskende manér slog Jyderup Enigma, som ligger nummer fire i divisionen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.