Dansker bliver en del af hollandsk hold

Danskeren med en fortid hos Sørby Flames er torsdag præsenteret på et hollandsk hold.

Torsdag præsenterede LowLandLions sit nye lineup, og foruden den hollandske trio Bernard, blackie og eneshan, samt lettiske shield, er danske Q-Q også at finde på holdkortet.

Danskeren, der senest var en del af Sørby Flames, men stoppede i oktober, fortæller, at der ikke har været helt tomt i indbakken, siden bruddet med Sørby.

Jeg har løbende fået henvendelser fra både danske og internationale hold. En del har været ret spændende, og andre har jeg kunnet sige nej tak til med det samme.

Da henvendelsen fra hans nye IGL kom sidste år var han dog ikke i tvivl.

Jeg blev kontaktet af Bernard før jul, der spurgte, om jeg var frisk på at tage et par dage på trial, hvor Arkay (coach) og Anton (analyst) skulle vurdere mit niveau. Jeg kender holdet fra i sommer, hvor vi faktisk var tæt på at skrive kontrakt med en org fra Luxembourg, men det glippede desværre.

Ambitionerne for den 17-årige danske spiller er høje. Både på egne vegne men også på holdets, der gerne vil nå slutspillet i ESEA Advanced.

På sigt vil jeg gerne kunne spille med på et højere niveau, så individuelt drejer det sig om at udvikle mig som spiller og person. Ambitionerne på holdet er for det første at nå slutspillet i den kommende ESEA Advanced sæson og så at gøre en god figur og opnå fornuftige resultater i de andre turneringer, som vi skal deltage i. Alt i alt er det en fantastisk mulighed for mig, og jeg glæder mig til at komme i gang med sæsonen.

Flere muligheder i udlandet

Men hvorfor træffer man valget om at skifte til et overvejende hollandsk hold? Det hænger i høj grad sammen med de personlige ambitioner, forklarer Q-Q.

Det ville nok være nemmere at blive i Danmark, hvis jeg udelukkende gik efter at komme frem på den danske scene, men da jeg fokuserer på også at udvikle mig som spiller og spille for noget professionelt, så er der flere muligheder i udlandet. Ikke fordi de danske organisationer ikke er professionelle, men meget dansk er optaget, og scenen er jo proppet med gode spillere. Jeg valgte dog også at gå internationalt, da jeg kendte de andre på holdet i forvejen, og vi har det virkelig godt sammen.

Helt afvisende for danske hold har han dog heller ikke været, men tilbuddet fra LowLandLions var bare det helt rigtige.

Hvis det rigtige tilbud var kommet fra et dansk hold, så havde jeg takket ja. Den danske CS-scene er jo som den nu er, og uhensigtsmæssige episoder som den i Sørby er noget de fleste organisationer har oplevet. Tilbuddet fra LowLandLions, holdkammeraterne og muligheden for nye indtryk og læring passer bare perfekt til mig, i forhold til hvor jeg er som spiller og i min uddannelse. Der er ikke mange organisationer i Danmark, der på nuværende tidspunkt kan tilbyde samme setup, som det LowLandLions tilbyder mig på dette niveau.

Første gang, Q-Q skal i aktion for sit nye hold, er, når ESEA Advanced sæson 36 begynder.

LowLandLions består af følgende spillere:

  • Bernard
  • blackie
  • eneshan
  • shield
  • Danmark Q-Q
#1(Med 0 svar)
8. januar 2021 kl. 14:26
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er helt Quk-Quk
#2(Med 1 svar)
8. januar 2021 kl. 14:31
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
No.1 Hollandsk hold? ;)
#3(Med 0 svar)
8. januar 2021 kl. 14:34
BehinD
Der er vel ikke andre hold i holland så ja :D
#4(Med 0 svar)
8. januar 2021 kl. 15:29
Django_xD
What!?!?
#5(Med 0 svar)
8. januar 2021 kl. 15:51
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Virkelig et fedt skifte Q-Q!

Bliver mega spændene at følge :D
#6(Med 0 svar)
8. januar 2021 kl. 19:57
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Holland er jo også kendt for at hive danske talenter og gøre dem til superstjerner ;)
Hvert fald i fodbold 😂
#7(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 01:08
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
God tur på rejsen Q-Q <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.