kwezz og Tricked har senest slået landsmændene fra Sørby, for at tage deres anden sejr i ESEA Advanced.

Danske hold med midterplaceringer i ESEA Advanced

Enkelte danske mandskaber sniger sig ind i top-25 godt fire uger inde i sæsonen.

Denne sæson af ESEA-Advanced er i den grad skudt i gang, hvor de danske hold også allerede har spillet flere kampe. 

Det er dog ikke blevet til de helt vilde præstationer indtil videre, da blot to danske hold sniger sig ind i top-25 i ligaen.

Øverst blandt de danske hold finder vi AGF og Tricked, som begge har vundet to kampe indtil videre, hvor Tricked dog har et enkelt nederlag på kontoen. Sycrone og kompagni sikrede sig deres anden sejr i ligaen ved at slå Sørby i et tæt 16-14-opgør.

Længere nede finder vi Lyngby Vikings og ESIMED, der begge har vundet og tabt to kampe. Senest tabte de kongeblå vikinger til landsmændene fra AGF i en kamp, som ellers kunne have sikret dem deres tredje sejr i ligaen.

Lidt værre står det til for de resterende fire danske hold, som alle har tabt flere kampe end vundet, hvorfor de ikke er at finde i den sjove ende af ligaen i øjeblikket.

Herunder kan de danske holds placeringer såvel som holdkort ses:

 Hold Placering Score
 Danmark AGF
 (netrick, kristou, Lukki, fr0slev, TMB)
 21. 2-0
 Danmark Tricked
 (Sycrone, kwezz, Lucky, kiir, dfen)
 23. 2-1
 Danmark Lyngby Vikings
 (Cabbi, RAALZ, birdfromsky, Twinx, Maccen)
 28. 2-2
 Danmark Esimed 
 (tmL, vester, CeyL, NoProblemGuy, VigzZ)
 29. 2-2
 Danmark AGF Academy
 (fez, wezx, SaCuL, void, PR1mE)
41. 1-2
 Danmark Aalborg Rebels
 (vestr, Vster, zeq, Jarko, dinesen)
50. 1-4
 Danmark Sørby
 (BERRY, Zyphon, thamlike, DemoN, Q-Q)
 51. 1-4
 Danmark Enable
 (haste, Fessor, lund, dfen, wAGNER)
 56. 0-2

Hele ESEA-stillingen kan findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.