DreamHack offentliggør deltagerlisten til efterårets RMR-turnering
DreamHack har offentlig gjort deltagerlisten til DreamHack Open Fall, hvor der kæmpes om de eftertragtede Regional Major Point, som afgør hvem, der bliver inviteret til den næste Major.
Turneringen skulle have været Europas sidste RMR-turnering inden ESL One: Rio Majoren, men RMR-turneringerne fortsætter, indtil det er muligt at afholde en Major på lan.
Deltagerlisten indeholder alle hold, der har optjent RMR-point, hvoraf de elleve hold med flest point modtager en invitation til hovedturneringen, mens de resterende ni får plads i den lukkede kvalifikationsturnering.
Forud for turneringen er det de to franske mandskaber Vitality og G2 der topper den europæiske RMR-tabel efterfulgt af Farligs GODSENT, som indkasserede 1500 point med deres 5. plads i cs_summit 6.
Astralis ligger nummer syv i tabellen, hvorfor de også modtager en invitation til hovedturneringen. Heroic snupper med nød og næppe også en plads, med deres point fra cs_summit 6.
North og x6stence tager plads i den lukkede kvalifikation, hvor vi også finder blameFs Complexity-mandskab.
Hovedturneringen:
- Astralis
- Heroic
- OG
- GODSENT
- FaZe
- Vitality
- G2
- NiP
- fnatic
- BIG
- ENCE
Den lukkede kvalifikation:
- North
- x6tence
- mousesports
- Movistar Riders
- Complexity
- c0ntact
- Heretics
- Dignitas
- FATE