Kristou fik prøvet at spille mod nogle af verdens tophold, da han var en del af North.

Talentet som var på lejeaftale i North

I denne artikel får du et overblik over, hvordan Kristou klarede sig, da han var under North-banneret gennem de sidste par måneder.

Den 15. maj blev et tomrum dannet i North-truppen, da en af holdets stjernespillere, Kjaerbye, blev placeret på bænken på ubestemt tid, fordi helbreddet ikke kunne følge med den tidligere Astralis-spiller.

Allerede samme dag blev erstatningen for Kjarbye annonceret, og North havde, ligesom altid, været en tur forbi AGF, hvor den blot 18-årige Kristou blev hentet ind på en lejeaftale, som skulle strække sig frem til den 4. juli.

Under sin tid i North sagde Kristou for en stund farvel til AWP'en, da MSL havde påtaget sig rollen. Det var meget tydeligt at se, at det unge AGF-talent skulle vænne sig til de nye omgivelser, da niveauet ikke kunne følge med mod topholdene.

Skuffende start på eventyret

Dreamhack Masters Spring var turneringen, hvor debuten skulle finde sted. North-mandskabet var havnet i gruppe med G2, Heroic og Astralis, så en god start var vigtig for truppen, hvis avancement skulle blive en realitet.

Kristou og North fik en perfekt start, da holdet først overmandede G2, hvilket de færreste havde forventet. Dernæst var Astralis på menuen, og her blev det en hurtig omgang for dragerne.

Det blev ligeledes et nederlag mod Heroic, og den 18-årige spiller sluttede Dreamhack Masters Spring af med en rating på 0.67, hvilket var den laveste rating på holdkortet.

Niveauet blev bedre og bedre

cs_summit 6 var den næste turnering på listen, og North-mandskabet havde derfor knap en måneds tid, hvor holdet kunne få spillet Kristou ordentlig ind på holdet. 

I den periode deltog holdet i to udgaver af Home Sweet Home Cup, hvor det blev til henholdvis en eliminering i gruppespillet mod Endpoint samt et nederlag i kvartfinalerne mod forZe.

Kristous niveau begyndte dog så småt at blive bedre og bedre, jo flere kampe han fik spillet under North-banneret. Han sluttede Home Sweet Home Cup 7 med en rating på 0.79, mens den 8. udgave af turneringen, så ham slutte med en rating på 0.95.

Sluttede tiden i North med stil

Kristous sidste turnering med North var cs_summit 6, hvor dragerne sluttede sæsonen yderst godkendt, da holdet først overkom FATE og Movistar RIders, inden OG var lige ved at få samme skæbne i slutspillet.

Det blev dernæst et nederlag til Heroic, inden North-mandskabet overraskede rigtig mange, da holdet slog NIP med 2-0, hvilket medførte, at holdet sluttede på en meget godkendt 7. plads.

I cs_summit 6 sluttede Kristou turneringen af med en rating på 0.95, hvilket blandt andet var bedre end holdkammeraten gades rating, og det var også meget tæt på den erfarne cajunbs rating i turneringen.

Kristous statistikker under North-tiden:

#1(Med 0 svar)
8. juli 2020 kl. 21:23
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Surt han ikke fik awpen.
#2(Med 2 svar)
8. juli 2020 kl. 21:26
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvad gør de så nu i AGF?
#6(Med 1 svar)
8. juli 2020 kl. 23:17
DH_JanLund
Daffy er vel kun reserve.
#7(Med 0 svar)
8. juli 2020 kl. 23:18
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Men han har jo gjort det godt :)
#3(Med 0 svar)
8. juli 2020 kl. 21:30
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Han skal nok få chancen igen!
Klasse spiller. Klasse fyr!
#4(Med 0 svar)
8. juli 2020 kl. 21:35
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Fantastisk fyr med en hamrende god attitude!
#5(Med 0 svar)
8. juli 2020 kl. 22:04
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
"Kristou og North fik ikke den ønskede start, da holdet først blev overmandet af G2 i en kamp, som var tættere, end de fleste havde forventet."

Det er vist ikke helt rigtigt ;). North vandt over G2, der endte med at gå hele vejen til finalen.
#8(Med 0 svar)
9. juli 2020 kl. 12:49
cleansation
Fint bekendtskab med kristou i North. Næppe nemt at gå ind på et mandskab som fungere så ringe som North, men han blev helt tydeligt bedre og bedre på holdet. Lykke fremad
#9(Med 0 svar)
9. juli 2020 kl. 13:00
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Godt at hans talent ikke blev spildt i North. Håber han udvikler sig videre i AGF eller en ny org :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.