fr0slev har været en del af AGF i knap et års tid.

fr0slev: "Et nederlag vil være skuffende"

Dust2.dk har fået fr0slev fra AGF i talerstolen, hvor han sætter ord på dagens semifinale og meget mere.

Forud for dagens første semifinale i Elgiganten Ligaen, som står mellem AGF og Sigma, har Dust2.dk fået fr0slev fra AGF i talerstolen, hvor han kort sætter ord på holdets forventninger til kampen, den mulige finale og meget mere.

AGF og fr0slev starter slutspillet i Elgiganten Ligaen med en duel mod Danmarks 13. bedste hold, Sigma, som for nylig sagde farvel til smF. Holdet overkom Ignite med 2-1 i gårsdagens kamp. 

For fr0slevs vedkommende regnes der stærkt med, at man vinder både dagens kamp samt morgendagens finale. Kampene er dog mod danske mandskaber, så man må aldrig tage det for let, da det hurtigt kan resultere i et nederlag.

Jeg regner med, at vi vinder både semifinalen og finalen, men det er altid svært at spille mod andre danske hold. Jeg kan ikke forklare hvorfor - måske er det noget psykologisk ved, at man kender spillerne så godt, men vi må absolut ikke tage for let på kampen, for så kan det hurtigt ende ud i et nederlag.

Skulle De Hviie gå hen og skuffe mod Sigma, så vil det for fr0slev være ret skuffende, da holdet har vist rigtig gode takter over den seneste periode samt Sigma for kort tid siden sagde farvel til en vigtig spiller i form af smF.

Det ville være jævnt skuffende at tabe, hvis jeg skal være ærlig. Sigma har for nyligt mistet smF, som har været en vigtig spiller for dem, og vi har vist god form over en længere periode nu. Jeg tror, vi alle vil sidde tilbage med en ubehagelig følelse, hvis vi falder til Sigma. Jeg regner dog stærkt med, at vi er 100% fokuseret og vinder kampen.

I dagens anden semifinale i slutspillet støder Ambush, som slog Aalborg Rebels ud af turneringen i går, sammen Lyngby Vikings.

fr0slev kan ikke sætte ord på, hvem han tror, der løber med sejren, men han ser helst, at Ambush bliver sejrherren her til aften, da holdets spillestil passer dem bedre.

Jeg har svært ved at sige, hvem jeg tror, der vinder mellem Ambush og Lyngby Vikings. Jeg synes, det er to meget jævnbyrdige hold. Jeg ser gerne, vi møder Ambush i finalen, hvis vi når så langt, da jeg mener, vi har lettere ved at spille mod deres spillestil.

Hvem løber med MVP-titlen?

I slutningen af interviewet blev fr0slev spurgt ind til, hvem han tror, der har størst mulighed for at løbe med MVP-titlen - både i AGF-lejren, men også fra et modstanderhold.

fr0slev og TMB har blandt andet, ifølge statistikkerne, været en bærende kraft i holdets success i denne sæson, da spillerne har præsteret med en rating på henholdvis 1.41 og 1.32.

Den 23-årige, AGF-spiller nævner også selv, at han sagtens kan se TMB løbe med MVP-titlen. Hvis han skulle vælge en spiller fra en af konkurrenterne, så ser han enten Twinx eller Ryxxo blive kåret som sæsonens MVP.

TMB har været rimelig varm på det seneste, så det håber jeg selvfølgelig, han bliver ved med at være i kampene i slutspillet. Hvis han ligger det niveau for dagen, som han har gjort den seneste uge, så tror jeg helt sikkert, han løber med MVP-titlen, siger fr0slev og fortsætter:

Hvis jeg skulle vælge en kandidat fra et modstanderhold, vil jeg umiddelbart gå med en AWPer - måske Twinx eller Ryxxo. De plejer i hvert fald at vise niveau i de vigtige danske opgør.

AGF sætter deres slutspil i gang klokken 17:30 mod Sigma.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.