k0nfig ved RMR-turneringen i Rumænien.

Efter skuffelse: NIP-spillere modtager hadbeskeder

k0nfig og NIP-holdet har modtaget hadbeskeder, efter at NIP missede kvalifikationen til majoren i København.

Efter nederlaget i elimineringskampen mod sAw, vil NIP ikke deltage i København i kampen om major-trofæet. Dette er en stor skuffelse for organisationen, da de for første gang i seks år går glip af majoren.

Kort efter kampen mod sAw, skriver k0nfig på det sociale medie X, at han og holdet har modtaget hadbeskeder og brutale beskeder, hvor afsenderne skriver, at han skal tage sit eget liv.

Mængden af had, der sendes vores vej, er uvirkelig. Jeg kan ikke tro, hvordan I kan sidde derhjemme og sende sådan nogle hadefulde beskeder. Det gør faktisk ondt dybt indeni at modtage konstant brutale beskeder om at tage mit eget liv, hænge mig selv, og så videre. Jeg håber, at I vil vokse som person og blive bedre.

Dette er ikke et enkeltstående tilfælde, hvor spillere eller eksperter modtager disse hadbeskeder. Det er noget, der sker ofte i esportsverden, hvor den direkte forbindelse mellem spillere og fans er tættere end andre sportsgrene.

#1(Med 0 svar)
15. februar 2024 kl. 18:33
sn0w
Nogen mennesker skal bare holde sig fra at lægge en odds
#2(Med 5 svar)
15. februar 2024 kl. 18:40
Hunt
Fra ledelsen eller folk der har bettet?

Det kan være svært at vide ud fra overskriften når det gælder nip tbf
#3(Med 4 svar)
15. februar 2024 kl. 20:27
Kristja
Hvad er det du skriver? Skulle ledelsen bede k0nfig om at hænge sig selv? 😅

Har man bette på NiP og tabt, så ligger man vidst som man selv har redt. Og så er man vitterligt også et lavt stående menneske, hvis det fører til hadefulde beskeder, mod spillerne, som om nogen må føle tabet hårdere end alle andre.

Det er vel irrelevant hvem der har sendt disse beskeder, det hører jo ingen steder hjemme. Sørgelig opførsel 😄
#5(Med 3 svar)
15. februar 2024 kl. 21:46
Hunt
Det er bestemt ikke i orden at sende besked om at folk skal hænge sig selv.. det tænker jeg de fleste er enige om.

Min joke gik bare på de udmeldinger ledelsen i nip kom med og at de så går 0-3 lige efter.. Det er kun ud fra overskriften dog 😅
#6(Med 2 svar)
15. februar 2024 kl. 21:44
Kristja
Ja altså ledelsen får godt nok meget kritik rundt omkring på nettet, det er lige før jeg vil sige, at de får langt mere og hård kritik, kontra Astralis eller EG, så det ser da slemt ud haha 😅
#7(Med 1 svar)
15. februar 2024 kl. 22:24
JakobHelms
Det hjælper heller ikke ligefrem på det at de fik lagt en video op forleden hvor de joker om at være 5 skridt bagud i forhold til de andre (som en kommentar til dengang Astralis sagde at de var 5 skridt foran Astralis), og så får sagt helt reelt, at de simpelthen ikke har nogle scouts, nogle analytikere eller noget som helst, der rent faktisk fungerer. Deres kommentar om ikke at kende noget til donk bare for et par måneder siden, da alle andre hold og også en masse, der ikke laver CS professionelt, vidste at han var the shit, det taler bare for sig selv. Så ser man folk der snakker om at gå fuldt svensk og hive nawwk ind som AWP f.eks. - og så husker man bare at nå nej, nawwk endte med at være nødt til at lave et søgsmål mod NIP fordi han mente de uberettiget snød ham for sticker-penge, så den dør er nok lukket.

NIP er bare utroligt dårligt managet - men mere kritik end EG, det synes jeg ikke de har fået :-).
#9(Med 0 svar)
16. februar 2024 kl. 05:41
Kristja
Det er nogle ret valide points du kommer med! Og flere af tingene var jeg ikke klar over 😅

Men ja var det ikke device der sagde det med de 5 skridt i en video NIP havde lagt ud, hvor han var med i?

Og ja Nawk har vel også udtalt, at han ALDRIG vil til NIP igen, efter de kasserede ham for device, og som du skriver snød ham for stickers money ☠️

Fuldt svensk ville sikkert hjælpe på det, men hvem tør sætte sine ben indenfor hos dem, selv de gamle NIP mandskab gav dem kritik for manglende løn over flere måneder. Og når man ser Olof stream, siger brollan også at det er et jail house, så ja ikke meget lovende fremtid for dem 😅
#4(Med 0 svar)
15. februar 2024 kl. 21:38
9600BAUD
Det er chokerende hvor nemt nogle mennesker har til at skrive KYS eller lignende. Det er mega alvorligt og der burde være hårde straffe for den slags. Det er ikke nemt for børn at skulle navigere rundt i den slags og modbydeligt at skrive så hårde beskeder over et computerspil. Begge mine børn er teenagere og har hørt den slags en del gange. Det er svært at forstå at folk ikke tænker sig om før de afsender den slags beskeder.

Der burde virkeligt være fx en dansk discord, hvor man kan spille CS sammen med andre danskere på tilsvarende niveau. Evt også tilsvarende alder hvis det er muligt. Så kunne de slippe for at spille sammen med mange toxic spillere i CS og der er jo mulighed for at “mute” modstanderne.

Jeg så donk’s stream den anden dag og blev overrasket over hvor sød og dygtig en holdspiller han er. Kun positive beskeder og “kom igen” - samt at de andre ikke skulle droppe våben til ham hver runde. Super god information og korte beskeder med info hvis han havde set eller hørt noget. Al den snak om at han er toxic var på ingen måde tilfældet i den stream. Han spillede bl.a. mod birdfromsky og andre dygtige spillere i en mix på faceit. Dog ingen skumle kills igennem smokes denne gang :) Knægten er et vildt talent og hans movement og aim er som fra en anden planet!

/Baudie
#8(Med 0 svar)
15. februar 2024 kl. 23:19
BEDST
Det er også blevet et effektivt virkemiddel til at fjerne fokus fra skandaler : ]
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.