ruggah har været coach for OG i fire år.

ruggah: "HeavyGod var et steal"

OG har en svær modstander i deres åbningskamp ved BLAST Premier Spring Groups, hvor de møder Vitality.

Dust2.dk ved BLAST Premier Spring Groups 2024

OG er et hold, der har døjet med mange konstellationer og udskiftninger gennem årene. Danskerne niko og valde har været inde over projektet, men i dag er det kun coachen ruggah, som repræsenterer dannebrog i den danskejede organisation.

Han blev holdets allerførste coach i 2020, og den post har han bestredet lige siden.

Nu står ruggah endnu en gang i opbygningsfasen af et projekt i OG, da k1to har overtaget IGL-rollen samtidig med at to nye riflere i form af HeavyGod og Nexius er hevet ind på holdet.

Her har specielt HeavyGod hurtigt fået folk til at spærre øjnene op, og det overrasker ikke ruggah.

HeavyGod, synes jeg, har været lidt et steal, i forhold til at han er fløjet så meget under radaren. Jeg ved også, at han var i snak med andre hold. Han tilvalgte faktisk os og valgte et par andre prominente hold fra, fordi han vidste, blandt andet gennem flameZ, hvordan vi arbejdede.
Det er et godt sted at udvikle sig og tage det næste skridt. Så med ham, der får du egentlig den fulde pakke. Han har ikke skulle bruge noget tilvænningstid. Han har været klar fra dag et af.

Og så hans sidekick, vi har taget ind (Nexius, red.), er sådan lidt en flameZ-type. En der lever lidt i high action situationer. Og han kan godt lide at være der, hvor det sker og har faktisk også et rigtig, rigtig godt hoved skruet på. > Jeg forventer, at når han finder sig til rette i et lidt højere luftlag, så kommer han også til at være en af dem, der skiller sig ud som et af de allerstørste talenter på scenen. Fordi han er faktisk fløjet lidt under radaren i MOUZ NXT også.

k1to er ny i rollen som IGL. Hvor meget har du skulle arbejde med ham for at få ham til at føle sig til rette i den rolle?

For det første så har han alle forudsætningerne fra start af. Og det var egentlig også det, vi havde tænkt på, da vi overvejede, om det var den vej, vi skulle gå. Fordi han er ekstremt hårdt arbejdende.
Han kommer fra BIG-skolen, hvor de har haft de her rigtig lange teoridage fra morgen til aften, hvor de har snakket alle mulige scenarier igennem. Så jeg var ikke så bange for, at han ikke forstod, hvad det vil sige at være In-Game Leader.
Jeg hjælper ham selvfølgelig og giver ham nogle værktøjer til at få spillet hele mappet. Det er nogle gange som IGL, der kan man godt føle, at mappet er halv størrelse, når man er presset. Så det er nogle af de ting, jeg har arbejdet med ham med.
Men jeg synes igen, at han har vist allerede på rigtig mange parametre indenfor og udenfor serveren, at den opgave er han også klar til.

Da OG trådte ind på CS-scenen, var der høje forventninger. Det er en legendarisk organisation i DotA, hvor de har vundet The International (DotA's svar på en CS major, red.) to gange i streg med de astronomiske præmiepuljer på henholdsvis 150 mio. og 232 mio. kroner.

Men OG bed sig aldrig rigtig fast i den absolutte top af CS, og udefra set virker det også til at ambitionerne og ressourcerne til CS-afdelingen er skrumpet hen over årene.

OG's vision har altid været at være eller at skulle være blandt de bedste. Det er bygget på, at det skulle være lidt samme model som i DotA, hvor man også har vundet de største turneringer.
Men i og med, at vi også er realister, så ved vi også godt, at for at man kan være med deroppe, der kræver det nogle gange nogle bestemte navne, eller man har de rigtige connections, eller rammer den lige i røven første gang med en core af spillere, fortæller ruggah.

OG har grundet deres position i fødekæden måtte navigere nogle lidt svære transfersæsoner.

Der synes jeg, vi har prøvet løbende undervejs at se, okay, hvad er det egentlig, vi har af muligheder? Fordi vi har ikke været førstevælgere. Det har vi ikke været i mange transfer-vinduer. Det tror jeg ikke er nogen hemmelighed.

Men så har vi ligesom skulle finde vores egen vej til at være konkurrencedygtige og så undervejs justere til, sådan så vi kunne tage det næste skridt.
Og jeg synes, vi har været tæt på med degster og flameZ i starten af sidste år. Hvor man kunne se, okay, der var tegn til noget godt. Der var så nogle ting, der satte en stopper for ligesom at tage det næste skridt. Det kan være, at det er nogle ting, som kan snakke om på et andet tidspunkt.
Men jeg synes, at den her gang, der har vi et rigtig godt fundament. Og jeg kan sagtens se, at det her også rigtig kan blive rigtig godt.

OG spiller deres første kamp ved BLAST Premier Spring Groups 2024 mod verdens nummer 1: Vitality.

Vitality
2 - 0
OG
Alle maps
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 33 - 16 +17 97.8 84.8% 1.68
Dan 'apEX' Madesclaire 31 - 19 +12 97.8 87.9% 1.49
Lotan 'Spinx' Giladi 25 - 14 +11 84.4 93.9% 1.46
Shahar 'flameZ' Shushan 24 - 15 +9 74.5 87.9% 1.43
Storbritannien William 'mezii' Merriman 25 - 16 +9 74.8 93.9% 1.37
OG K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Bram 'Nexius' Campana 17 - 31 -14 71.0 66.7% 0.86
Maciej 'F1KU' Miklas 22 - 27 -5 69.3 63.6% 0.84
Nikita 'HeavyGod' Martynenko 17 - 27 -10 68.1 57.6% 0.73
Iulian 'regali' Harjău 13 - 26 -13 36.9 57.6% 0.51
Nils 'k1to' Gruhne 10 - 28 -18 40.8 51.5% 0.51
#1(Med 1 svar)
22. januar 2024 kl. 17:04
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Eggcelent choice!
#2(Med 0 svar)
22. januar 2024 kl. 17:39
Hemandk
😂
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.