Copenhagen Wolves skifter ud i POWER Ligaens transfervindue.

Wolves skifter ud

Organisationen tager afsked med deres svenske spiller og forfremmer akademiholdets nye træner.

Der er udskiftninger på plakaten hos POWER Liga-holdet Copenhagen Wolves, der siger farvel til svenske Svedjehed.

Det skriver parterne fredag på X.

Copenhagen Wolves har endnu ikke løftet sløret for, hvem der skal erstatte den 20-årige svensker, men vi behøver dog ikke vente længe, da POWER Ligaens transfervindue lukker allerede søndag aften.

Svedjehed blev præsenteret i Copenhagen Wolves i slut-december, da organisationen meldte deres tilbagevenden til Counter-Strike med et dansk-domineret hold. Siden blev mupzG skiftet ud med Fessor, og nu står de altså overfor deres anden udskiftning.

Mandskabet så noget ustabilt ud ved årets Gamebox, hvor de kom ud i nogle alt for tætte kampe, men nåede dog semifinalen, hvor de tabte til MASONIC, der endte med at vinde turneringen med en sejr over Astralis Talent i finalen.

De indtager i øjeblikket en tredjeplads i POWER Liga-tabellen med fem ud af syv sejre indtil videre og ligger dermed til en plads i slutspillet. Onsdag løb de endda med en sejr over Sashis førstehold i et tæt overtidsopgør.

smF rykker op på førsteholdet

Der sker ikke kun udskiftninger på holdkortet men også på trænerfronten, da organisationen tirsdag sagde farvel til trace.

Erstatningen bliver smF, der ellers var tilknyttet Copenhagen Wolves' nye akademihold. Han rykker altså op på førsteholdet, der nu består af følgende spillere.

Copenhagen Wolves består af:

  • Danmark Fessor

  • Danmark vigg0

  • Danmark Basso

  • szejn1k
    --

  • Danmark smF (Coach)

#1(Med 1 svar)
10. maj 2024 kl. 19:24
Hunt
De kan vel lige så godt gå fuld dansk nu..
#2(Med 0 svar)
10. maj 2024 kl. 21:01
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sidder lidt med samme folelse
#3(Med 0 svar)
10. maj 2024 kl. 22:29
Kristja
Fuld dansk leggo.
#4(Med 0 svar)
12. maj 2024 kl. 15:56
JohnnyBalotelli
Scr0b?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.