Nyt tiltag fra Dust2.dk: MVP-medaljer indføres

For få dage siden teasede vi på vores sociale medier, da vi lagde en video op af en medalje, som vi nu er klar til at præsentere.

Vi har længe gået med tanken, og det er nu endeligt vedtaget at realisere vores drøm om at uddele Dust2.dk MVP-medaljer.

Dust2.dk blev søsat i 2016 for at fremme og udvikle den danske scene, og en del at det handler om at anerkende spillere, talenter og præstationer.  Selvom meget handler om økonomi i dag, så er der også stor værdi i en fysisk medalje, der kan hives frem i et nostalgisk øjeblik.

Vi kommer derfor til løbende at udvælge danske turneringer og events, som bliver en del af vores MVP kampagne. Den bedste spiller i disse turneringer og events kan dermed se frem til at få udleveret en MVP-medalje samt et badge her på siden.  

Events bliver udvalgt på baggrund af kvalitet af deltagere og eventet selv, samt renomé af disse. Kriterierne er endnu ikke skrevet i sten, og vi er meget interessede i dialog med både event-arrangører, hold og spillere herom. Giv gerne jeres besyv i kommentarerne eller kontakt os via email.



Den første turnering, hvor der kåres en MVP af Dust2.dk, er GGW #24 Pro, som løber af stablen i den kommende weekend.

Dansk CS:GO Alliance

Dette initiativ håber vi kan være første skridt på vejen til at samle spillere, hold og event-arrangører og se om vi kan finde fælles fodslag. Vi formoder, at vi kan komme endnu længere, hvis vi alle støtter og hjælper hinanden.

HUNDEN har intention om uformelt at indkalde deltagerne til GGW i samråd i Aalborg, og se om spillerne har fælles interesser. Ligeledes har Copenhagen Flames efterspurgt et lignende møde for holdejere.

Hvis du som bobler- eller semipro-spiller, foreningsformand/holdejer eller turnerings-arrangør ønsker at indgå i en dansk CS:GO alliance, så meld dig til her.

Faktaboks

Idéoplæg til Dansk CS:GO Alliance

Dust2.dk blev søsat med en mission om at samle scenen. Det har vi på mange måder opnået, men er bestemt ikke færdige endnu.

Nu vil vi bygge mere på og det skal være sammen med jer alle sammen.  Derfor vil vi gerne indkalde til dialogmøde og evt. stiftelse af bestyrelse.

Alliancen skal have konkrete mål og løse konkrete opgaver, der kommer alle til gode på kort eller lang bane.

Det vi gerne vil opnå er følgende:

  • Formål
    • Hovedformål
      • Samle og varetage interesserne i dansk CS:GO
      • Være inkluderende og nyttig for alle parter i dansk CS:GO
        • Spillere
        • Organisationer
        • Turneringsarrangører
    • Delformål
      • Dominerende turneringsarrangør
        • Afvikle årligt mesterskab på LAN
        • Afvikle løbende turnering i relevant format
        • Kåre årets dygtigste aktører
  • Præge udviklingen, rådgive interessenter og udpege ambassadører
    • Udforme retningslinjer for
      • Turneringer
      • Transferregler
      • Snyd
    • Juridisk bistand og standardkontrakter
    • Uddele kvalitetsstempler

#1(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 12:14
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Håber ikke mødet kommer til at ligge under majoren :/
#3(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 12:48
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Dét gør det ikke.
#14(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 13:28
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Dejligt, ser frem til mødet.
#2(Med 6 svar)
24. januar 2019 kl. 12:37
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tiden er kommet til at vi arbejder sammen om et fælles mål, et nationalt initiativ, hvor vi i fællesskab kan drive kommercielle og sportslige interesser. Tager vi de skridt nu, kan vi løfte dansk esport som helhed. Det er ingen hemmelighed, at vi alle har svært ved at drive forretning som tingene er nu. Det skal vi i fællesskab lave om på.

Følgende er nogle af de emner vil jeg gerne diskutere:

Dansk SuperLiga
Fælles kommercielle initiativer
Hvordan skaffer vi støtte til hold uden org - GG, unknown og den slags. Hold der også flot repræsenterer DK i udlandet.
Klubejer forening eller lignende
Spiller/ejer råd

Hvis der allerede nu er klubejere eller lignende der vil vide mere, kan de kontakte mig enten her eller på [email protected]. Jeg er også til GGW hele lørdagen. Mvh Steffen Thomsen, Copenhagen Flames.
#4(Med 5 svar)
24. januar 2019 kl. 12:51
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Svaret på spørgsmål 3 findes i de to første mate:

Dansk SuperLiga
Fælles kommercielle initiativer
#7(Med 4 svar)
24. januar 2019 kl. 13:08
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Enig, men inden vi når så langt så skal vi kunne hjælpe dem. Om det er at lave pitches til sponsorer eller lignende. Som jeg ser det behøver de ikke en klub bag sig nødvendigvis, og om ikke andet indtil da, kan vi forsøge at hjælpe dem med at jagte Team sponsorater eller anden støtte - hvilket vil give dem bedre muligheder for at præstere og så lande en klub aftale. Mister vi 2 så stærke hold fordi de ikke får nødvendig støtte er det et tab for os alle.
#9(Med 3 svar)
24. januar 2019 kl. 13:13
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvad med struktur der mindre om tv-penge fra fodbold f.eks. hvor der bliver fordelt et sponsorbeløb ud til holdene alt efter placering.
For de større hold med god økonomi kan dette blot være et tilskud, men det giver økonomisk grundlag for nogle af de mindre hold, og sikre at de også kan være konkurrence dygtige sæsonen efter.
Selvfølgelig skal organisationer være bedre og mere aktive hvad gælder sponsorer, men en liga vil i første omgang kunne gøre meget for dem som helhed.
#12(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 13:18
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Helt enig. Den liga struktur jeg vil foreslå indeholder placeringspenge og indtægtsfordeling. Der er mange ting vi kan indføre der kan sikre lighed. Nogle af mine lidt vildere tanker indeholder også en draft som man kender fra NFL.
#13(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 13:21
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Altså bare tanken om en draft må da få flere til at have lyst til at være organisations-ejere :D
#20(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 13:48
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja, forestil dig lige at man som spiller kunne erklære sig til en draft. Og at vi klubber så kunne vælge dem på skift. Man kunne så have et akademihold lag under SuperLigaen, hvor de unge talenter kunne spille. Så har vi også sikret os endnu et lag af udvikling.
#5(Med 19 svar)
24. januar 2019 kl. 12:55
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det lyder som et super spændende tiltag, men omvendt tænker jeg også, at det kan være svært at nå til enighed, fordi der er så forskellige interesser, hvilket også afspejler sig i eksempelvis Dust2's ligaer.
#6(Med 18 svar)
24. januar 2019 kl. 13:05
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tænker at dem der gerne vil have scenen til at vokse som helhed på sigt godt kan se en fidus i at ofre lidt nu for at vokse i fremtiden.
En sund scene hvor at mindre organisationer kan vokse sig store vil virkelig gavne på sigt. Det er lidt skræmmende at en organisation som fragsters der netop har gjort dette ikke er aktivt lige nu. Tænk hvis en hold fra 1. division i fodbold bare mistede holdet fra den ene dag til den anden og så var i tvivl om de ville fortsætte :D
#8(Med 17 svar)
24. januar 2019 kl. 13:09
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Uden tvivl - problemet med sammenligningen mellem fodbold er, at organisationer og hold ikke er nær så bundet af geografi. Det vil sige, at hvor den europæiske i scene i fodbold arbejder i forlængelse af den nationale, så er det i CS sådan, at de to sagtens kan være i konflikt, som vi har set det utallige gange efterhånden. Dertil kommer det, at der indenfor de nationale rammer også er modpoler som Dust2 og esport.dk, om man vil det eller ej.

Jeg synes, at ideen er god, men det er udførelsen, der bliver problematisk i min optik, for det er ikke et spørgsmål om at nå til et simpelt kompromis.
#11(Med 16 svar)
24. januar 2019 kl. 13:16
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er nemmere at finde danske sponsorer og derfor er vi stadig bundet af geografi i den forstand. Dækningen i Danmark er størst af os mindre klubber, og de fleste af vores følgere er fra DK. Derfor er vi bundet af Danmark uanset liga eller ej. Du kan sagtens søge udenlands, men det kræver stor reach at lukke aftaler med udenlandske partnere - i hvert fald hvis det er aftaler der skal gøre en økonomisk forskel.

Jeg ser ingen modpoler - hvis man vil dansk esport det godt, så skal vi stå sammen. Det er i alles interesse. Uanset om du driver en klub, forening, turnering eller website.
#15(Med 15 svar)
24. januar 2019 kl. 13:34
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Den præmis er jeg helt med på, men er det ikke en modpol, når danske hold vælger de danske turneringer fra, selvom de møder hold på deres eget niveau?

Jeg forstår udmærket godt, at I som organisationer er bundet af grænser i forhold til sponsorater, samarbejder og så videre, men den sammenligning var også mest møntet på Hanis sammenligning mellem CS og fodbold. Min pointe med det er bare, at man ikke nødvendigvis behøver at deltage i nationale ligaer og turneringer for at spille i internationale ditto.

Tanken om et samarbejde er for mig helt ideel, men jeg tror, at det bliver vanskeligere i praksis end i teori, selvom jeg da håber det bedste.
#16(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 13:41
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er enig i det I begge siger.
Min sammenligning var nu egentlig også mere at et hold der måske skaber mere larm, både nationalt og internationalt end en 1. divs klub, ender med at stå uden hold fra den ene dag til den anden. Det var mest af alt et eksempel på hvor meget vi har brug for en struktur, om så holdene støtter op om den i første omgang, så skal strukturen nok gøre det attraktivt på sigt.
#17(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 13:39
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er jeg helt enig i. Som sagt er ideen helt vildt god, spørgsmålet er så bare, om enderne kan mødes.
#19(Med 12 svar)
24. januar 2019 kl. 13:42
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Økonomien i dansk esport tillader os ikke altid den luksus at deltage i danske turneringer og LANs. Jeg er sikker på at alle gerne ville. Men det er klart vi er nødt til at kigge på fortjenesten på kort bane når økonomien er stram - og det hæmmer vores langsigtede udvikling og strategi. Så at sende et hold afsted til LAN med 15-25k i præmiepulje når det koster os min. 10k at sende dem afsted giver sjældent mening, med mindre vi ser det som en investering i holdet.

Og når vi så gør os den tanke, skal konkurrencen måles med international modstand og de umiddelbart større gevinster der er i udenlandske online turneringer, kvals osv.

Mit håb er ligeledes at fans vil have større forståelse for vores valg - men det kræver indsigt. Som vi også skal være bedre til at give. Der er da ikke noget jeg hellere ville end at sende mine hold afsted til danske LANs overalt, men den luksus kan vi ikke tillade os som tingene er nu.
#21(Med 11 svar)
24. januar 2019 kl. 13:52
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er jeg helt med på. Jeg er godt klar over, at fortjenesten på det nationale marked ikke er der, men det er også lidt min anke mod at nå til enighed. Kan I, tror du, blive enige om, hvad der skal til for at optimere forholdene fra organisationer i spandet mellem Tricked og Atlando eksempelvis? Interesserne ser for mig så forskellige ud, at det kan virke uoverskueligt.

Nu snakker du selv om det med at give indsigt til fansene. Der har jeg et andet spørgsmål til, for du nævnte også GoldenGitte og unknown i en tidligere kommentar. Set udefra har spillerne indimellem også en urealistisk tilgang til, hvad de kan kræve og forvente. Hvor vigtigt er det fra en organisations synspunkt, at man får oplyst spillerne og ikke bare fansene om de her udfordringer, som I står med, så udgangspunktet for at nå til enighed om kontrakter og lignende bliver bedre?

Jeg er vild med, at du tager dig tid til at svare, og jeg håber som sagt det bedste for et initiativ som det her, der kan optimere vores i forvejen fremragende scene.
#22(Med 6 svar)
24. januar 2019 kl. 14:01
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Uanset om du er Tricked eller Atlando bør man have interesse i en liga der sikrer stabil økonomi til klubberne og spillerne. En SuperLiga med evt. tv-dækning vil gøre en verden til forskel for begge parter i jagten på øget indkomst, hvad enten det kommer via ligaen eller sponsorer. Det at kunne sige til en mulig partner, hey vi spiller 1 gang om ugen foran 10-20 k seere mod x med x følgere er en kæmpe fordel uanset hvem du er - altså når vi taler tier 2/3 klubber i Danmark. Ja, nogle får mere ud af det end andre i hvert fald i starten, men på sigt vil det komme alle til gavn. Jeg kan ikke udtale mig på deres vegne overhovedet, så det er mine umiddelbare tanker.

Jeg synes generelt at spillerne er blevet mere rimelige. Det er helt sikkert. Ligeledes har de langt større indsigt i økonomien generelt. Jeg ved ikke om jeg har behov for at fortælle fans om de udfordringer vi har, men jeg synes det er et uoplyst område som kræver langt større dækning. Det er jo ret simpelt - uden klubberne er der ingen steder at spille, og så kan du kigge langt efter en esport karriere.

Det har længe frustreret mig, at der oftest tales spillernes sag når der opstår uoverensstemmelser, men jeg synes faktisk der også her på forum er begyndt at være større forståelse for klubberne. Jeg søger ikke medlidenhed, men at begge parters udgangspunkt i den offentlige debat er det samme.
#24(Med 5 svar)
24. januar 2019 kl. 14:26
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Gode pointer! Jeg er meget enig. En mulig Superliga rejser vil nye spørgsmål. Hvordan afgøres det, hvem der skal være med? Hvilke potentielle spillere på TV-markedet sidder med ved sådan et møde, eller er det enighed blandt organisationerne, der er første skridt?

Jeg føler også, at der er sket et skridt i den rigtige retning herinde i forhold til at tage parti. Det rejser nogle interessante spørgsmål, og det er fedt, når der kan ske en dialog som denne. Tak for det!
#26(Med 4 svar)
24. januar 2019 kl. 14:32
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Første skridt er enighed om koncept og retning. Ja bare enighed om at samarbejde. Dernæst skal der opstilles krav for deltagelse. Jeg mener den rigtige vej er økonomisk investering, så vi sikrer reelt engagement. Men det er ikke alle der kan det, så det skal der kigges på. Men jeg kan godt forestille mig at ligaen her skal ud og "leve" før den kan sælges. Og det kræver økonomi til præmiepulje og produktion m.m.

Når de her ting er på plads, starter dialogen med mulige partnere. Om det er tv eller kommercielle partnere.
#27(Med 3 svar)
24. januar 2019 kl. 14:39
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja, og det er sådan et sted, hvor jeg udefra kunne frygte, at et muligt samarbejde ville møde modstand eller i hvert fald problemer, for med så vidt forskellige udgangspunkter kunne man forestille sig, at der ville opstå en del interessekonflikter.

Som landskabet ser ud i dag med eSuperliga, TV-satsninger og lignende, så er det vel TV, der må være målet og sågar en relativ realistisk målsætning?
#29(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 14:47
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg tror det vil skabe debat og ikke modstand. Ambitionsniveauet skal styres derefter. Alene det at vi sætter os ned sammen og forholder hinanden vores udfordringer er et kæmpe skridt. Og hvis ligaen så skal drives på anden måde, så tager vi den derfra. Jeg har ikke opskriften, men viljen til at få det til at lykkes.

Ja det er klart at TV-pengene er interessante, men mindre kan også gøre det fra start. I en forhandlingssituation er det umiddelbart bedre at komme med et bevist koncept, således at det bliver et ligeværdigt partnerskab.
#30(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 15:29
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det var måske også sat en smule på spidsen, men pointen står stadig. Jeg forstår, at der skal sættes nogle rammer, som alle kan sige god for, men giver det ikke også en form for vetoret, som ikke er til gavn for de større organisationer? Eller skal der udarbejdes mandater baseret på størrelse og derved give mere indflydelse til visse spillere?

Jeg er enig i forhold til TV-penge, men så kan jeg ikke alligevel ikke lade være med at tænke på fordele og ulemper for eksempelvis jer. Jeg går ikke ud fra, at I er interesseret uanset betingelserne af et samarbejde. Hvad skal et eventuelt partnerskab leve op til, før det har interesse for jer?
#33(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 16:15
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi skal finde en demokratisk løsning, jeg ser helst at alle starter lige. Om det så bliver laveste fællesnævner ift. hvad man vil investere må vi se på. Der skal dog være nogle krav, der gør at man ser et engagement - et langsigtet et - før man kan være med. Jeg synes ikke man skal have flere mandater fordi man kan betale mere etc.

Vi tror så meget på ideen her, at der skal meget til før vi ikke vil være med. Nå nu jeg kalder til samråd sammen med dust2.dk så er det også fordi vi er villige til at føre an og indgå kompromisser. Det kan så komme andre til gode. Jeg er bevidst om at vi har forskellige udgangspunkter som klubber, men jeg er sikker på vi kan komme til enighed. Måske er jeg naiv, men det må tiden vise.
#23(Med 3 svar)
24. januar 2019 kl. 14:16
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvis man kigger på Fifaens esuperliga har de fundet 2 rigtig gode løsninger på dine 2 udfordringer.

1. TV - Selv hvis økonomien i sig selv ikke er vanvittig attraktiv for et hold som Tricked, så vil det at de kan vinde en turnering der køre på landsdækkende tv, både gavne dem hvad gælder fanbase og sponsorer.
For Atlando vil økonomien fra at deltage i turneringen i første omgang + nemmere vej til sponsorer betyde meget for dem, selv hvis de skulle ende i bunden.

2. Fokus på prestige frem for præmiepulje.
Ved at have fokus på prestige frem for præmiepenge, og at pengene bliver fordelt ud istedet for kun at gå til vinderen, undgår man den fokus der er hos spillerne på at kunne vinde store præmier selv, kontra at få en stabil(men lavere) indtægt hver måned.

Og helt ærligt, i det store hele ville størstedelen af de hold der venter på et bedre tilbud have tjent langt mere ved at have en organisation end ved at gå ud og vinde præmiepenge.
For 5000 kr per mand om måneden i et år f.eks. skal man vinde finalen ved cph games for at have tjent det i præmiepenge. Og så er det endda kun i lønninger, derudover er der jo også mange andre udgifter. En 5-6 plads betaler ikke engang løn til 5 i en måned.
#25(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 14:29
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Vi kan hurtigt blive enige om, at TV vil gavne alle på lang sigt. Det bringer bare også en udskillelse med sig, for hvem skal være med i en sådan liga, som nødvendigvis må blive monopolbaseret? Det næste er, om den er udvist interesse for en sådan liga, for så er incitamentet for enighed blandt organisationerne helt sikkert større, mens det kunne se vanskeligere ud, hvis første skridt er at nå til enighed for så at sælge ideen til potentielle TV-stationer eller lignende.

I forhold til lønninger er vi helt enige, min undren går også mest på, om spillerne også har indset det, for det har set udefra været problematikken i et stykke tid.
#28(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 14:41
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Personligt er jeg næsten åben for alle modeller, så længe den er åben i bunden.
Der vil altid være organisationer med mere magt og mere at skulle have sagt end andre, måske ikke direkte, men så af omveje og indflydelse.
Men altså et liga system der er åbent nedad, og så måske med mulighed for lejeaftaler eller lignende, så giver det også mening for tophold at leje spillere ud så de også udvikler sig og spiller aktivt i ligaen.
Ideen om draft kunne også være fed, men jeg ved ikke hvordan det skulle fungere i en åben liga.
#31(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 15:30
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Men tror du ikke, at det bliver svært at have en model, der er åben i bunden i forhold til at nå til enighed mellem parter, der i forvejen ikke er på samme plan i forhold til både økonomi og niveau?
#10(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 13:13
rizc
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Fantastisk tiltag.
Hvis vi kan få scenen til at arbejde sammen kunne det bliver super interessant for både fans, spillere men også hold som ikke er Astralis/North/Heroic.
#18(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 13:39
Bjerre
👍🎉🙌🏻 Stor Fan! Ses !
#32(Med 7 svar)
24. januar 2019 kl. 16:13
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Først og fremmest syntes jeg det er et rigtig positivt tiltag at uddele Dust2 mvp, mere fokus på (semi-) amatørscenen og anerkendelsen af deres talenter er næsten altid kun en positiv ting.

"CS:GO Alliancen" der blive præsenteret her forstår jeg dog ikke helt. Hvordan er den ikke en konkurrent til hvad den professionelle scene med CSPPA er igang med at skabe? Ting som retningslinjer for turneringsstruktur for den danske scene føler jeg som minimum burde være et subset af de retningslinjer den profesionelle internationale scene sætter.

Som udgangspunkt er jeg meget for mere struktur, og dust2.dk er i en unik situation til fremme det, jeg frygter bare en fremtid hvor der (igen) er flere forskellige forbund der alle prøver at samle scenen uden nogen af dem ender med at have rigtig gennemslagskræft.
#34(Med 3 svar)
24. januar 2019 kl. 16:23
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi er nødt til at være os selv nærmest her. Den danske scene. Som tingene er nu, hvor der intet samlende forbund er i Danmark så må vi skabe et initiativ, der sikrer at vi har det. Og hvis ikke forbund, så en alliance med retning og fællesskab. Med udgangspunkt i klubber og spillere, så har vi den bærende del af dansk esport og det er godt udgangspunkt ift. gennemslagskraft. Når vi så har etableret en struktureret dansk scene/liga med professionelle forhold kan man påbegynde dialog med lignende internationale initiativer og etablere samarbejde.

Et samarbejde funderet på en pro-liga kan være løftestangen til en masse andre fælles initiativer.
#38(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 17:16
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
På den ene side ville jeg argumentere for at esport danmark burde være det samlende forbund du eftersøger, og at man burde støtte dem. Omvendt har de i så mange år arbejdet uden om scenen og gjort deres egne ting, at det næsten ikke kan sammenlignes.
Alligevel frygter jeg at vi næste år har et DM i CSGO fra "CSGO Alliancen", Esport Danmark/yousee og copenhagen games. At vi ender med ildsjæle der måske ikke direkte modarbejder hinanden, men ihvertfald ikke samarbejder så godt som de kunne. Frygter du det?
#41(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 18:42
Thomsen80
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Nej, det frygter jeg ikke. Jeg ser ingen grund til at kalde det DM eller lignende. For det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at skabe et fællesskab, og endnu vigtigere dialog mellem alle parter. Parter som reelt er investerede i esport herhjemme.

Liga tanken skal bruges som bærende element for en fælles retning, hvor vi først og fremmest skal finde ud af hvordan vi kan skabe stabile økonomisk tilstande hele vejen rundt. Står vi sammen, kan vi så meget mere og det vil gøre os i stand til at sikre mulige nye klubber et fundament at bygge deres forretning på.

Der er intet ønske om konkurrence her, det handler alene om at skabe den bedst mulige fremtid for dansk esport.
#43(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 19:00
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvad hvis i kun kan finde diaglog og fællesskab blandt 60% af scenen, og resten føler de allerede tilhøre et andet fællesskab (f.eks. Cph Games eller ESD)? Et tænkt eksempel kunne f.eks. være en dansk pro-league hvor de største danske lans fungerer som små majors, men hvor CphGames ikke vælger at være en del af det (i stedet for f.eks. en finale) ville være en skam.

Jeg har alle dage promoveret et samlet fællesskab, ligesom du antyder tror jeg også der er en masse værdi for alle i at hente i det. Jeg håber i har nøglen til at gøre det, jeg er bare af historiske årsager lidt skeptisk.

Som Sander også fint fremhæver er jeg indforstået med at det i første gang er en optakt til dialog, jeg håber bare de problemer vi historisk har set overalt på esport scenen (formentlig pga dens eksplosive økonomiske vækst der gør folk egoistiske) også bliver en del af den dialog.
#35(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 16:27
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Først og fremmest er det et oplæg til et møde, hvor de interesserede parter kan diskutere, om man overhovedet skal lave noget sammen. Så der er ikke nogen alliance, der bliver præsenteret. Der ligger en invitation til et møde, hvor de aktører, som gerne vil prøve at finde fælles fodslag, kan mødes og diskutere ting. Så kan det jo sagtens være, at man kun når til enighed om et par punkter, men det er jo så bare det, og så kan det være vi skal skrotte det. Det kan også være alle er enige om, at nu bruger vi et par år på virkelig at forsøge at løfte økonomien i sub-toppen, og så når vi til enighed her.

"Ting som retningslinjer for turneringsstruktur for den danske scene føler jeg som minimum burde være et subset af de retningslinjer den profesionelle internationale scene sætter."

Det er jo et klassisk eksempel på et punkt, hvor du ikke bare kan kigge på de store events. Du får jo ikke hold til at betale 5-8k for at komme til et event, hvor de ryger ud efter to gsl kampe. Du kan jo se Flames her i tråden, som kraftigt hinter, at GGW Open ikke er worth. Kunne jo være GGW havde lavet et andet format, hvis de faktisk var klar over, at langt fra alle ville deltage i Open, hvis de ikke kvallede til Pro.

På samme måde kan spillernes repræsentanter fx fortælle, hvor vigtigt det er for dem, at hltv dækker et event, og så ved CPH Games fx, at de ikke skal ignorere hltvs henvendelser lige inden gruppespillet, for så kommer der altså kæmpe shitstorm.
#37(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 17:03
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Når jeg snakkede retningslinjer mente jeg egentlig mere ting som csgo server regler (regler for overtime, pause, timeouts ect), men jeg undervurdere måske hvor meget af det strukturelle på en dansk amatør csgo scene der bliver nød til at adskille sig fra det profesionelle miljø.

Som sagt føler jeg overordnet det ligner et positivt tiltag, hvis man kan få samlet alle vigtige turneringsarrangører, hold, spillere og presse til nogen konstruktive tiltag alle bliver glade for er det jo et kæmpe fremskridt. Så vidt jeg har kunne læse mig til var forgangeren for CSPPA bare en skype chat hvor folk udveksklede erfaringer og diskuterede problemstillinger, forskellige interessanter i mellem. Bare det kan jo potentielt løfte alle hurtigt.

Jeg håber bare folk har historikken i mente, at samle hele scenen til at lave tiltag der får permanente konsekvenser virker virkelig svært, Esport Danmark virker som om de har været igang i snart 20 år uden rigtigt at lykkedes endnu. Jeg håber tiden er nu.
#40(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 17:25
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Fair nok, jeg er rent sikker på det er ment anderledes, da alle stort set bruger samme regler. Men timeouts og coaches kunne godt bruge noget fælles :D
#36(Med 2 svar)
24. januar 2019 kl. 16:53
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hvis bare jeg var god nok til at få sådan en ;(
#39(Med 1 svar)
24. januar 2019 kl. 17:21
Lyng
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
I know the feel bro :'(
#42(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 18:59
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
;(
#44(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 20:32
kasparS
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
DPL ADMINS BURDE FÅ MVP BADGE! eller bare mig
#45(Med 0 svar)
24. januar 2019 kl. 23:40
steady
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Håber det her tiltag vil arbejde sammen med forbundet og ikke sideløbende. Vi har brug for fællesgang. Jeg er så inderligt ked af, at jeg ikke kan lægge min tid og energi andre steder end studiet og nyt job lige nu. Det er kun den rigtige vej at samle esportens aktører og særligt, når den traditionelle scene er kernen for det samarbejde og ikke folk, der ikke har esportens historie med sig.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.