Vejen til finalen ser svær ud for FaZe.

Hård lodtrækning for karrigan og FaZe

Efter søndagens afgørelse af Pro League-gruppespillet er slutspillet nu fastlagt.

De har været flyvende i CS2 og nået otte finaler i streg, men karrigan skal finde noget ekstraordinært frem, hvis FaZe skal nå finalen til ESL Pro League, der afgøres i denne uge.

Efter søndagens sidste kampe i gruppespillet er alle holdene til slutspillet nemlig fundet, og her står det klart, at vejen til finalen er lang og - på papiret - særdeles hård.

For hvis FaZe har held med at sejre over Monte, så venter overmændene fra majorfinalen, NAVI, nemlig. Og herefter venter Vitality, inden en eventuel semifinale kan komme på tale.

Desuden er også BetBoom, FlyQuest, Liquid og Astralis at finde i samme bracket, og det er altså et af disse fire mandskaber, der venter i en potentiel semifinale.

I den anden bracket er hold som G2, BIG, MOUZ og Virtus.pro samt Complexity.

Hele bracket er her:

Foto: ESL

Slutspillet i ESL Pro League skydes allerede i gang tirsdag med de første slutspilskampe. Fra og med kvartfinalerne kan du se med på dansk hos Dust2.dk, da vi har sikret rettighederne til ESLs turneringer i 2024.

Det kan du følge på streamen i bunden af denne artikel.

Se kvartfinalerne her:

#1(Med 6 svar)
6. maj 2024 kl. 14:07
RasmusRoev
Tænk at skulle igennem NAVI, Vitality og Astralis for at nå Complexity i finalen :P
#6(Med 3 svar)
6. maj 2024 kl. 14:47
JakobHelms
Complexity?! Mener du MOUZ? ;)
#7(Med 0 svar)
6. maj 2024 kl. 14:49
Chiporino
Tror også på Mouz. De ser gode ud!
#13(Med 1 svar)
6. maj 2024 kl. 20:16
RasmusRoev
Mener faktisk Complexity :)
De har virkelig spillet godt. Og tror de overrasker. Tror ikke Mouz kan forsætte deres stime. Men lad os se :P
#17(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 16:50
DOMINA7HOR
G2 kan i hvert fald sagtens ende med at komme i vejen. Håber dog på MOUZ, og så er en ret åben mellem MOUZ og Complexity. De spiller begge god og seværdig CS i øjeblikket, og jeg kan sagtens unde begge hold en finaleplads.
#9(Med 1 svar)
6. maj 2024 kl. 15:52
DOMINA7HOR
*MOUZ :P

Skulle heller ikke undre, hvis G2 lige pludselig, med dette slutspil, på mærkværdig vis kan snige sig hele vejen til finalen. Jeg håber det ikke, for det vil give pænt meget falsk håb, men man ved bare aldrig med G2.
#14(Med 0 svar)
6. maj 2024 kl. 20:16
RasmusRoev
Se #13 :P
#2(Med 3 svar)
6. maj 2024 kl. 14:14
aGk
Dust2TV sub
Håber på at vi får et underdog run, men det er den her playoff bracket nok for stacked til.

Mongolz eller FlyQuest :)
#3(Med 0 svar)
6. maj 2024 kl. 14:15
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
TheMongolz har fin bracket for at nå semifinalen i hvert fald :D
#5(Med 1 svar)
6. maj 2024 kl. 14:46
Djoerup
Mouz choker nok som de plejer og så har vi nok complexity i finalen. Ved ikke om det er underdog nok
#8(Med 0 svar)
6. maj 2024 kl. 14:53
JakobHelms
Synes det er lidt spøjst at give MOUZ et ry for at choke, bare fordi de i langt de fleste slutspil bliver slået ud af verdens bedste hold :-).
#4(Med 4 svar)
6. maj 2024 kl. 14:46
JakobHelms
Dejligt stor chance for CadiaN mod Astralis :-).

Det bliver spændende at se, hvem der kommer igennem, men jeg synes godt nok at denne her turneringsstruktur er meget langhåret. G2 mod BIG kommer jeg nok til at se, FaZe mod udskiftningstruede Monte og VP mod dødt GamerLegion springer jeg i hvert fald over, og mok ikke der er en mere interessant t2-kamp end FlyQuest mod BetBoom.
#10(Med 3 svar)
6. maj 2024 kl. 17:46
DOMINA7HOR
Dødt GamerLegion er måske så meget sagt. Tænker isak gerne vil slutte godt af inden han smutter til NIP. Det havde været en anden sag, hvis det var et hold i opløsning, men det er trods alt kun et hold, som står over for én udskiftning (÷isak, +FL4MUS).
#11(Med 1 svar)
6. maj 2024 kl. 18:35
JakobHelms
Jeg skrev altså ikke, at isak skulle være interesseret i at spille dårligt bevidst, jeg skrev, at jeg springer kampen over, fordi jeg ikke synes det er interessant at se set i lyset af at det er et dødt lineup - og det mener jeg altså godt, at jeg kan stå på mål for at kalde det, når en udskiftning er garanteret :-). Men du må gerne se kampen, og du må også godt synes den er spændende, og hvis du ser alle morgendagens 4 kampe må du hjertens gerne fortælle mig, om jeg gik glip af noget :-).
#15(Med 0 svar)
7. maj 2024 kl. 14:56
DOMINA7HOR
Omvendt skrev jeg heller ikke noget om, at isak bevidst skulle være interesseret i at spille dårligt, eller om jeg synes kampen er spændende eller ej.

Det eneste jeg skrev var, at det måske er i overkanten at kalde holdet dødt, efter at have foretaget to udskiftninger, med én mere i horisonten. Fair nok du mener det er et dødt hold. Synes nu de er ganske i live, også selv om isak er på vej væk, og FL4MUS på vej ind.

At de fire kampe måske ikke ligefrem er de mest sindsoprivende kampe, er en anden sag, som vi hurtig kan blive enige om.
#12(Med 0 svar)
6. maj 2024 kl. 18:38
ZoNe
Syns også folk, undervurdere "døde" hold/spillere. Tænker man vil kæmpe røven ud af bukserne for at bevise sig over for potentielle nye arbejdsgivere, det er jo ikke til at vide hvornår man ellers har en chance for at vise sig frem igen. GL har da spillet okay af et dødt hold, de er da lige så langt som FACE og G2 f.eks. :D
#16(Med 0 svar)
7. maj 2024 kl. 15:26
Hunt
Det er jo ikke lodtrækning, det er hold der har tabt kampe og nu ikke er seeded super godt. Shit happens når i det her tilfælde G2, Faze og VP ikke bare kan købe sig videre.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.