Nu skal de to første EPL-grupper afgøres
Efter en uges tid fyldt med masser af CS på programmet bliver de første to grupper nu færdigspillet til ESL Pro League.
De sidste tre kampe bliver nemlig afviklet her til søndag, hvor HooXi som den eneste dansker skal i aktion i løbet af dagens kampe.
G2-kaptajnen kan dog først ses i aktion til sidst på dagen, da TheMongolz og Vitality inden da spiller gruppefinalen i gruppe B, hvor der er en direkte plads i kvartfinalen på højkant. Det tabende hold må nøjes med at indlede slutspillet fra "playoffs round 2".
Bagefter gruppefinalen i gruppe B skal Virtus.pro og SAW spille om en plads videre i slutspillet. Her er der ikke plads til at lave for mange fejl, da kun det vindende hold booker en plads i slutspillet.
Det samme skal G2 og M80, da kun det vindende hold går videre til slutspillet. De to mandskaber mødtes tidligere i turneringen, hvor det nordamerikanske hold overraskede med en 2-1-sejr.
På tirsdag bliver gruppe C og D skudt i gang.