MASONIC-profil: "Vi skal vinde POWER Ligaen"

MASONICS AWP'er, Noryup, har høje ambitioner på lang sigt.

Den 20. december skiftede Noryup Esport Harte ud med MASONIC.

På daværende tidspunkt var startfemmeren stadig ikke fuldendt, men det blev den kort tid efter, da Zanto udfyldte den sidste, ledige plads på holdkortet.

Det nye MASONIC-mandskab fik debut i 1. division for kun få dage siden, og man må sige, at de startede stærkt ud. fr0slev og kompagni vandt nemlig sikkert med cifrene 13-5 over Kronjyllands Main.

Netop fr0slev udmærkede sig også ved at skyde flest modstandere i løbet af kampen, men også holdets nye AWP-spiller, Noruyp, viste fin figur og indtog en flot andenplads på scoreboardet.

Målet er oprykning

Den gode start giver naturligvis anledning til optimisme på holdet, og Noruyp var også klar i spyttet, da Dust2.dk spurgte ind til, hvad MASONICs mål er for sæsonen:

Det er målet at rykke op i POWER Ligaen, og det har vi talt om fra start. Vi har også haft fokus på måden, vi gør det på. Det er vigtigt, at vi spiller CS på en måde, så vi både kan klare os godt i de danske rækker, men også præstere i internationale kampe.

Ifølge Noruyp er der flere hold i 1. division, der spiller god CS, og i interviewet fremhævede han de to hold, han ser som MASONICs største konkurrenter:

Der er flere gode hold i 1. division, og de arbejder rigtig hårdt hver dag for at blive gode. Der er flere spillere iblandt, som har højt individuelt niveau, men særligt Sashi Academy og Kronjylland Main spiller fin CS.

Vil vinde POWER Ligaen

Det endelige mål for Noruyp og resten af MASONIC er dog langt større end 'bare' at rykke op i landets bedste række.

Holdet vil nemlig gentage organisationens tidligere succes i Danmarks bedste række, som fandt sted i den 20. og 21. sæson af POWER Ligaen. Det er dog ikke den eneste ting, der står på ønskelisten:

Målet er, at vi som hold skal opbygge en atmosfære og et miljø, som styrker hinanden, og vi skal være i stand til at hjælpe hinanden - også på de svære dage. Vi har meget fokus på vores 'ABC'-Counter-Strike, og selv på en dårlig dag skal vi kunne være med og spille pænt.

Vi skal vinde POWER Ligaen og en billet til RMR i fremtiden er højt på ønskelisten.

Om holdet får indfriet sine mål, vil tiden vise.

Deres næste kamp i 1. division bliver spillet den 30. januar klokken 19.00, og her står de over for Frb. Falcons.

MASONIC består af:

  • Danmark Ch4se

  • Danmark Falk

  • Danmark fr0slev

  • Danmark Noruyp

  • Danmark Zanto

#1(Med 0 svar)
26. januar 2024 kl. 20:34
Coachdp
Manden ham selv, store ord, store forventninger, stort niveau
#2(Med 0 svar)
23. april 2024 kl. 02:01
Norup
+
#3(Med 0 svar)
23. april 2024 kl. 06:24
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Dejligt med nogle ambitioner!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.