17-årige Ch4se fortsætter som IGL på det nye førstehold. (Foto: MASONIC)

MASONIC forfremmer to til nyt førstehold

Den danske organisation vender tilbage med et nyt førstehold, og de første to brikker findes i egen lejr.

MASONIC laver et nyt førstehold.

Det skriver den danske organisation i en pressemeddelelse, hvor de samtidig kan løfte sløret for holdets første to spillere.

De to kommer nemlig direkte fra egne rækker, da MASONIC forfremmer Ch4se og Falk, der i sidste sæson tørnede ud for MASONIC Academy i POWER Ligaens første række.

Ch4se og Falk blev begge en del af MASONIC Academy i sommeren 2023, og duoen går flere år tilbage, idet de også har spillet sammen på Ølgod Efterskole.

Nu fortsætter de sammen med forfremmelsen til MASONICs førstehold, og det glæder naturligvis Falk.

Først og fremmest er jeg virkelig glad for, at få muligheden for at være en del af det nye main-team, samt tage et skridt højere op. Det har hjulpet min udvikling meget, at være en del af MASONIC, da de har støttet os meget og troet på os hele vejen, selvom vi har haft modgang, fortæller Falk.

17-årige Ch4se fortsætter i rollen som ingame leader på det nye MASONIC-hold og vil trods sin unge alder påtage sig lederrollen i det nye projekt.

De rammer jeg har været en del af i snart et halvt år har løftet mig meget som person og spiller, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan fortsætte med at være en del af i MASONIC, lyder det fra Ch4se.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at være en stærk leder, der tør at gå forrest og være et eksempel for andre ved at vise, hvordan man skal agere og opføre sig udenfor og på serveren.

Organisationens direktør blaq har også høje forventninger til akademispillerne, der skal være med til at "løfte MASONIC" i det nye projekt.

Begge spillere er dedikerede og bidrager hver især med noget helt unikt til et hold, udtaler blaq i pressemeddelelsen.

De har investeret meget energi i deres hold og i deres egen karriere, og det er med til at jeg har fuld tiltro til at drengene skal være med til at løfte MASONIC derhen hvor vi gerne vil være og endda længere.

Fremadrettet vil MASONIC således have både et førstehold og et talenthold. MASONIC har fortsat til gode at præsentere førsteholdets resterende tre spillere samt erstatningerne for Ch4se og Falk på MASONIC Academy.

MASONIC består af:

  • Danmark Ch4se

  • Danmark Falk

#1(Med 0 svar)
18. december 2023 kl. 22:38
BenjaPopperN
wagner ligner en trold
!
#2(Med 0 svar)
18. december 2023 kl. 22:39
TAU
Virkelig stolt af min lille trold
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.