Astralis Talent vandt Invitational sidste år.

Stor opbakning får Gamebox til at udvide

Der er solgt over 1.000 LAN-pladser til Gamebox Festival i maj, og det får eventet i Herning til at udvide.

Gamebox Festival åbner nu op for flere LAN-pladser, da det oprindelige antal af billetter er meget tæt på udsolgt, og derfor er det svært at finde fem sammenhængende pladser for de hold, som endnu ikke har købt.

Derfor har Gamebox fundet nogle flere borde og stole frem, så endnu flere kan blive en del af eventet.

Vi er rigtig glade for den massive opbakning, vi har fået, og det oprindeligt planlagte antal LAN-billetter er således meget tæt på udsolgt, hvorfor vi er over 1.000 solgte billetter nu. Flere hold har dog tilkendegivet, at de også rigtig gerne vil til Gamebox Festival i Herning, og derfor har vi kigget på muligheden for at udvide. Det er lykkedes, og derfor åbner vi nu op for lidt flere pladser, så flere kan nå at blive en del af den store, årlige begivenhed i dansk Counter-Strike, som vi håber at gøre Gamebox til, fortæller projektleder i MCH, Nikolaj Pagh.

En LAN-billet koster 650 kroner per person og giver adgang til Gamebox alle dage samt en plads i sovesalen. Derudover får du adgang til at deltage i turneringer og adgang til hele expo-området i alle tre dage.

CS:GO-turneringen til Gamebox består af tre forskellige stadier, der spilles fra den 26. til 28. maj.

Fredag og noget af lørdagen kører kvalifikationen til Invitational, hvor alle CS:GO-hold kan deltage, og herfra vil de fire bedste skyde sig videre til Gamebox Invitational.

Gamebox Invitational tæller fire inviterede og fire kvalificerede hold, som skal dyste om 50.000 kroner i løbet af lørdagen og søndagen.

Alle de hold, som ikke kvalificerer sig til Invitational, dyster i Gamebox Open, hvor der er 15.000 kroner på højkant, i løbet af lørdag og søndag.

Du køber billet ved at trykke her.

Faktaboks

Sådan fordeles pladserne i Invitational:

  • Danmark Astralis Talent

  • Danmark MASONIC

  • Danmark Tricked

  • Danmark Invitation

  • Danmark Kvalifikation til Gamebox

  • Danmark Kvalifikation til Gamebox

  • Danmark Kvalifikation til Gamebox

  • Danmark Kvalifikation til Gamebox

#1(Med 0 svar)
18. april 2023 kl. 15:18
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Vigtigt, virkelig brug for det nu hvor mange af de andre store har trukket stikket!
#2(Med 1 svar)
18. april 2023 kl. 17:08
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Danmarks bedste og største lan i Herning? Sød musik 😍
#3(Med 0 svar)
18. april 2023 kl. 18:49
MSBJ
Enig. Håber de deler nogle kasser ud derovre også.
#4(Med 0 svar)
18. april 2023 kl. 20:02
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Håber virkelig folk støtter op om det alt det de kan. Der bliver lagt et kæmpe arbejde i at skabe noget stort og vedvarende.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.