gade skal forsøge at lede holdet til årets første sejr i næste uge.

Dette bliver årets første prøve for North

Holdene til European Development Championship er blevet annonceret, og her er North ét af de deltagende mandskaber.

Tidligere i dag blev det annonceret, at North er blandt de deltagende hold i European Development Championship Sæson 2, som skydes i gang i næste uge.

Der er i alt 16 hold i turneringen, og heriblandt er der fem mandskaber, som befinder sig på top-30-listen. sAw er for tiden det højest rangerede hold, mens også North er at finde i top-30, nemlig på en 25. plads.

Netop North bliver interessant at følge i turneringen, da holdet for nyligt skiftede ud i truppen. Her blev svenske grux hevet ind i stedet for landsmanden kreaz, som havde været på prøve på holdet siden november.

European Development Championship Sæson 2 bliver derfor ikke blot Norths første turnering i år, men også holdets første turnering med den nye spiller grux. Svenskeren har tidligere tørnet ud for SMASH, men nu skal han altså spille side om side med veteranerne gade og cajunb.

Sidste år peakede holdet, som endnu tæller tre danskere, på en 19. plads på verdensranglisten, og de får derfor chancen for at skyde sig længere op ad ranglisten i år. 

De deltagende hold til European Development Championship Sæson 2 er som følger:

  • sAw
  • forze
  • Nemiga
  • HellRaisers
  • K23
  • Budapest Five
  • Movistar Riders
  • TPT
  • Danmark North
  • Sprout
  • Izako Boars
  • Sverige Young Ninjas
  • SKADE
  • Sangal
  • Sinners
  • ex-ETHEREAL

European Development Championship Sæson 2 skydes i gang den 5. februar, og varer frem til den 25. februar. Turneringen har en præmiesum på i alt 184.000 kroner, hvoraf de 107.000 kroner går til førstepladsen.

Sidste sæson af European Development Championship blev afholdt tilbage i december, og her var det det kasakhiske hold K23, som tog sejren. I finalen overvandt de Movistar Riders, som på daværende tidspunkt talte danske larsen.

#1(Med 2 svar)
29. januar 2021 kl. 09:39
Slowhand
North kan ikke slå et eneste af de hold der er med.
#2(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 12:37
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Arh, lad os nu se
#3(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 16:11
mamas
North kan slå samtlige af de hold der er med.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.