ImmuNe tager afsked med holdet
ImmuNe har netop offentliggjort, at de ikke længere har et CS-hold under deres banner, da nye ejere er kommet til organisationen.
ImmuNe har haft kernen af holdet under sine vinger siden slutningen af september, hvor de hentede holdet fra HYDR, og siden da har de deltaget i flere online turneringer, heriblandt ESEA Main, hvor de er videre til slutspillet.
Nu har organisationen valgt at stoppe samarbejdet for denne gang, og ifølge dem selv er dette grundet interne problemer i holdet. I deres statement påpeger de dog også, at økonomien har fået et tilbageslag efter organisationens investorer har valgt at trække sig.
Samarbejdet med ImmuNe og spillerne slutter dog her, og ifølge ImmuNes eget statement har interne problemer været hovedårsagen til, at de ikke længere repræsenterer organisationen.
Ejerskiftet har dog en træls konsekvens for spillerne, da de tidligere ejere ikke løsriver spillerne fra deres kontrakter, som først udløber den 31. marts, og de må derfor ikke deltage i nogen turneringer. Det fortæller ImmuNes nye ejer, anakin, til Dust2.dk.
ImmuNe tager derfor afsked med følgende spillere:
- Toft
- Medi
- NolderN
- br0 (på prøve, ikke under kontrakt)
Dust2.dk har haft fat i spillerne, for at høre scenariet fra deres side, men de må ikke kommentere på situationen.