effys har ikke haft helt rent mel i posen på det seneste.

Matchfixing-sag rammer ESEA MDL i Nordamerika

To spillere samt en caster udelukkes i et år fra ESEA, da det er fundet bevist, at de er involveret i matchfixing.

En ærgerlig sag har netop ramt den nordamerikanske division i ESEA MDL, ligaen lige under ESL Pro League, da to spillere samt en caster er blevet udelukket i et år for matchfixing.

Matchfixing er ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret lige siden, man kunne bette med skins, og det eksisterer tydeligvis stadig, nu når det også er muligt at oddse penge hos et stort udvalg af bookmakere.

Netop dette gjorde Really Old People-spillerne effys og cardiac, men selvom det først er blevet opdaget nu, har ESEA haft det nordamerikanske hold i kikkerten i et stykke tid.

GG.BET leverede beviserne

Tidligere i sæsonen stod det klart, at Really Old People var involveret i flere mistænkelige kampe og resultater, men ESEA kunne ikke løfte en endelig bevisbyrde.

I MDL slutspillet skete der dog noget, for GG.BET tog kontakt til ESEA, da bookmakeren havde opdaget flere mistænkelig bets på Really Old Peoples kampe.

Sammen har ESEA og GG.BET undersøgt sagen, og de er kommet frem til den konklusion, at effys og cardiac spillede penge på deres modstandere. Det gjorde de ved at bruge familiemedlemmers informationer eller ved at få familiemedlemmerne til at bette for dem.

ESEA har offentliggjort følgende hændelsesforløb:

  • Better #1, et familiemedlem til effys, bettede fra den samme IP-adresse, som effys spillede sine kampe fra.
  • På samme tid som Better #1 bettede, valgte Better #2, et familiemedlem til cardiac, at bette på præcis det samme som Better #1.
  • Better #1 og #2 bettede kun på MDL-kampe.

Koster 1-årigt ban

Begge spillere er som resultat af kendelsen blevet udelukket i et år fra ESEA, men arrangøren har videregivet al bevismateriale til ESIC (Esports Integrity Coalition) og er åben for at ændre længden på udelukkelserne, hvis ESIC vurderer, at det er bedst.

Ydermere er casteren StrongLegs ikke at finde hos ESEA mere, da han placerede flere af de samme bets, og på samme tid, som effys familiemedlem. I ESEAs kendelse lyder det blandt andet, at når han bettede på andre kampe, var det et betydeligt lavere beløb, der blev spillet for.

Han har dog ikke haft indflydelse på kampene, men qua sin position som caster har StrongLegs haft adgang til information, som gør, at han ikke bør oddse på ESEA MDL NA kampene.

De andre spillere fra Really Old People straffes ikke, da det ikke er bevist, at de var involverede, men holdet fratages deres plads i ESEA MDL.

#1(Med 5 svar)
24. august 2018 kl. 09:08
hodor
1 år....
#2(Med 4 svar)
24. august 2018 kl. 09:19
NikoHeiseN
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
1 år for matchfixing i usa
1 år for at troll i twitch chatten i danmark
#4(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 09:40
Fxrtune
Støttet Dust2.dk med 6 julekugler i 2019
Hahahhahahahaha, det er kadylt
#5(Med 1 svar)
24. august 2018 kl. 09:44
zyh
Jeg måtte grine lidt af den kommentar :D
#17(Med 0 svar)
25. august 2018 kl. 05:18
NikoHeiseN
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
:D
#18(Med 0 svar)
25. august 2018 kl. 11:07
Daffu
Dansktoppen
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
legenden
#3(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 09:21
jUUUdaz
1 år er langt fra nok..
#6(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 10:08
Rushy
IBP blev sgu hårdt ramt, og når vi så kigger nu.

Griner :)))))))
#7(Med 7 svar)
24. august 2018 kl. 10:12
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Stronglegs er banned for at bette fordi han caster? :S
#9(Med 6 svar)
24. august 2018 kl. 13:43
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er meget normalt, at man ikke better på de ting man arbejder med. I hans tilfælde bla MDL, da han arbejder for esea, så allerede er man ude i en gråzone.

At han så oven i købet "tilfældigvis" har bettet på de samme resultater som er fixed er da ret mistænkeligt.
#10(Med 4 svar)
24. august 2018 kl. 13:45
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Og så er det tydeligvis et par meget høje beløber, han har spillet på de kampe, som de to spillere også har spillet på.
#11(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 13:48
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja, dét oveni. Det er lidt mistænkeligt.

Uanset om det er regel eller ej, så bør man bare holde sig fra at Bette på noget man arbejder med. Om man så er caster, skribent, admin eller fejedreng.
#13(Med 2 svar)
24. august 2018 kl. 16:48
Radski
Har i nogensinde oplevet at et hold har gjort det samme enten i masters eller i jeres nye ligaer?
#14(Med 1 svar)
24. august 2018 kl. 16:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nej, men det er jo selvfølgelig noget, som alle involverede hele tiden er opmærksomme på.
#15(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 16:56
Radski
Ja præcis tror hellere ikke det noget som ihvertfald i jeres ligaer ikke ville ske, da folk bare er anderleds imo.
#12(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 16:36
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Var ikke klar over han var ansat ved ESEA.
#8(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 12:28
M4TE
Ez moneys
#16(Med 0 svar)
24. august 2018 kl. 18:52
kr1zzer
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
#RMiP
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.