Formatet til Cross Border Esport 2018 er annonceret
Det var med et brag, at Cross Border Esport gjorde sit indtog på scenen i september 2017, da det første event blev afviklet uden problemer med strømmen, internettet, og hvad vi ellers kender fra events.
Det er allerede kendt for offentligheden, at CBE vender tilbage i 2018, og eventet ligger endnu en gang i september fra den 7.-9., hvor de deltagende hold i CS:GO turneringen skal dyste om præmiepuljen på 100.000 kroner.
Dust2.dk stod for afviklingen af CS:GO turneringen sidste år, og det gør vi endnu en gang, og det bliver med det samme format.
De deltagende 64 hold starter ud i GSL grupper, som afvikles fredag aften. Herfra går de to bedste videre til Main turneringen, mens de to nederste i hver gruppe ryger i B. Herefter afvikles slutspillet som single elimination BO3 i løbet af lørdagen og søndagen.
Det er dog endnu uvist, om B-turneringen bliver afviklet som double elimination, men det følger der mere information om.
Fredag den 7. september
- Kl. 20:00 - GSL runde 1 (BO1)
- Kl. 21:30 - GSL runde 2 (BO1)
- Kl. 23:00 - GSL runde 3 (BO3)
Lørdag den 8. september
- Kl. 12:00 - Slutspil RO32 (BO3)
- Kl. 16:00 - Slutspil RO16 (BO3)
- Kl. 20:00 - Kvartfinaler (BO3)
Søndag den 9. september
- Kl. 11:00 - Semifinaler (BO3)
- Kl. 15:00 - Finale (BO3)
Der er kun 64 pladser i CS:GO turneringen, og 40 af disse er åbne for hold, som kan købe BYOC (Bring Your Own Computer) plads, mens de resterende gives ud via invitationer og kvalifikationer.
Herunder findes en liste over fordelingen af pladser. Seks hold inviteres direkte, mens flere kommer fra kvalifikationer, blandt andet en i Rumænien:
- Invite (CBE udstyr)
- Invite (CBE udstyr)
- Invite (CBE udstyr)
- Invite (CBE udstyr)
- Invite (CBE udstyr)
- Invite (CBE udstyr)
- Dansk kvalifikation (CBE udstyr)
- Dansk kvalifikation (CBE udstyr)
- Dansk kvalifikation (CBE udstyr)
- EU kvalifikation (CBE udstyr)
- EU kvalifikation (CBE udstyr)
- EU kvalifikation (CBE udstyr)
- EU kvalifikation (CBE udstyr)
- Female kvalifikation (CBE udstyr)
- Female kvalifikation (CBE udstyr)
- Rumænsk kvalifikation (CBE udstyr)
- Plads fra National Tour i endnu ukendt land (CBE udstyr)
- Plads fra National Tour i endnu ukendt land (CBE udstyr)
- Højest rangerede danske hold, som er kvalificeret eller har købt plads (CBE udstyr)
- Plads fra National Tour i Hillerød (BYOC)
- Plads fra National Tour i Danmark (BYOC)
- Plads fra National Tour i Danmark (BYOC)
- Dust2.dk talent spot (BYOC)
- Overraskelse (BYOC)
Både de danske og europæiske kvalifikationer annonceres på et senere tidspunkt, men de forventes at blive afviklet fra maj måned.
Hvis du ønsker at købe en plads i turneringen, kan dette gøres for 350 kroner per spiller, men vær opmærksom på, at der også skal tilkøbes soveplads, hvis du ikke selv arrangerer dette i form af hotel eller andet.