device i stort interview: "Jeg føler absolut ikke, at min sygdomsperiode har taget hårdt på holdet"

I slutningen af 2017 blev device meldt ude resten af året, da han var for syg til at spille, og det skyldtes en maveinfektion.

Hele år 2017 har dog været præget af smerter, og det forgangne år har for det meste handlet om, at danskeren skulle kæmpe sig gennem hverdagen, hvorimod han nu kan se frem mod et 2018 helt uden smerter.

Det fortæller device til Dust2.dk under et stort interview, som vi har været ovre på holdets kontor for at lave med ham.

Derudover kommer vi også ind på hans vej mod toppen, populariteten, Majoren og meget andet:

Jeg kan huske dengang du var 14 år og blev beskyldt for snyd, og nu står du her som en af verdens bedste spillere. Kan du ikke prøve at tage os med på den rejse, du har taget hertil.

Jeg tror, at dengang, da jeg var mindre og spillede, der tror jeg, det var en del af det, men det tror jeg stadig, det er, sådan at være en del af det at være god og lidt ukendt, at man så hurtigt bliver stemplet som snyder. Dengang jeg var i situationen, syntes jeg faktisk, det var mere frustrerende, end hvad jeg synes nu, altså når jeg tænker tilbage. For det er jo egentlig ikke så underligt, man er ukendt, og man har ikke rigtig spillet nogen turneringer, og så sidder man og spiller mod nogen af de bedste spillere, dengang i Danmark, og spiller bedre end dem, og så får man at vide, man snyder. Rent automatisk gik jeg selv i forsvarsmode fordi jeg altid har syntes, at det er uacceptabelt at snyde, og jeg har aldrig haft intentionen om at snyde, og så synes jeg, det var lidt lavt, at man gik mod de svage unge, som ikke rigtig kunne forsvare sig selv. Men det eneste, jeg egentlig kan huske, som jeg også har snakket med mine forældre om, var egentlig bare skulle blive ved med at spille og bevise, at man rent faktisk var god, fordi så kommer accepten og respekten automatisk fra topspillerne.

Nu siger du, dine forældre har været inde over, er der så andre, der ligesom har hjulpet dig på vej? Gode spillere? Du spillede med FeTiSh rimelig hurtigt også.

Jeg tror allerede, da jeg kom med på FeTiSh’ hold; Copenhagen Wolves og allerede tidligere end det, da jeg begyndte at spille med ruggah dengang, der tror jeg allerede, at jeg havde cementeret mig lidt som en dygtig nok LAN-spiller. Det var et stykke tid før det, at man virkelig kunne mærke den hetz, hvis det var, vi havde slået et godt hold, mig og mine dengang kammerater lidt som jeg spillede med, og vi havde slået et godt hold til en LAN-turnering, så de kunne komme hen og tjekke ens computer for at se, om man havde snyd liggende. Det syntes jeg var lidt grænseoverskridende, men da jeg kom på hold med ruggah og senere FeTiSh, var jeg ovre den periode. De hjalp mig helt sikkert med nogle andre ting, som at performe under pres og glemme presset udefra. Jeg kan ikke helt huske, hvornår jeg indså det, men på et eller andet tidspunkt indså jeg, at det eneste pre,s der egentlig betyder noget, er det pres, du ligger på dig selv, og når man indser det som spiller og som atlet og kan finde ud af at kontrollere det pres, man ligger på sig selv, så tror jeg også, at nervøsiteten og lignende bliver nemmere at kontrollere.

Nu er du på toppen, men du snakker også om pres og om at kontrollere presset. Men går du nogensinde med følelsen af “okay, tænk hvis jeg lige pludselig i morgen ikke performer mere, og det her bare er slut”?

Den tanke har aldrig rigtig strejfet mig. Jeg tror, selvtillid er en kæmpe stor faktor i CS, og hvis man går med så store tvivler på sig selv, så vil det påvirke en på så dybt et plan, både psykologisk og indenfor og udenfor spillet, at man slet ikke ville kunne performe. Så nej, det har aldrig rigtig strejfet mig. Med hensyn til nu, hvor jeg har været ude i to måneder, så havde jeg heller ikke nogen tanker om, at nu kommer jeg tilbage og bliver en olofmeister eller en GuardiaN, som havde svært ved at starte op igen. Jeg tror bare, at den tro på sig selv, og den viden om hvor meget hårdt arbejde, der skal til for når at komme op på det niveau, ikke bare forsvinder på to måneder. Så nej det er ikke rigtig nogen frygt, jeg har.

Nu så jeg selv i Malmø hvor mange unge mennesker, der stod ude foran hotellet og ventede på autografer, hvordan håndterer man det? Og det er jo både på godt og ondt, for der kommer jo også meget had ud af at være i en position, som I er i.

Jeg tror, at det vigtigste for mig, og det har også været ekstremt svært for mig, det er at kunne filtrere det gode og holde ved det. Det er næsten umuligt, for når man så filtrerer det dårlige og hadet og det, så har du automatisk lidt skyklapper på, og så ser du heller ikke de gode og positive kommentarer eller tager sig tid til sine fans. Så det handler meget om at lære at kunne filtrere det hele på en god måde, og stadigvæk kunne vise at man oprigtigt er taknemlig for den støtte, man får, for det er jo sådan, at havde de ikke været der, alle fansene, og dem som ser vores kampe, så havde karrieren jo ikke været en mulighed. Så det er vigtigt, man tager sig tid til at tænke over det en gang imellem; at man faktisk er det sted, man er, på grund af andre mennesker gider at se på det, man laver. Hadet er noget af det, der selvfølgelig kan tage mest over, fordi det er lettere at læse en positiv kommentar og så bare gå videre og læse en ny positiv kommentar end at læse negative kommentarer og sådan er faktum bare, og det er noget, man lærer at kontrollere og lærer at filtrere, og hvis man ikke gjorde det, så tror jeg rimelig hurtigt, at man ryger ud af den her branche igen, fordi man bliver så nemt et offer for hele den her hær af negative mennesker, som bare gerne vil trække en ned.

Tror du Counter-Strike spillere er mere udsatte end fx. fodboldspillere?

Jeg tror, at forskellen mellem fodboldspillere og Counter-Strike spillere er, at vi er langt tættere på vores sociale medier. Spillere som fx Neymar, Ronaldo eller Messi, de har ikke tid nok for det første, og de er ikke så tætte på deres instagram, så hvis nogen skriver på deres instagram, så læser de ikke kommentarerne, for det første fordi, der er så mange, og for det andet har det aldrig haft deres interesse. Men fordi CS-spillere kommer fra den der fankultur og over i professionel kultur, sådan forholdsvis hurtigt, så har man da en eller anden interesse om at ville være tæt på sine fans, og det giver så også muligheden for at være tæt på dem, der er negative, og det tror jeg er forskellen. Jeg tror måske ikke, vi er mere udsatte, tværtimod, jeg tror faktisk, at der er flere sportsstjerner, som får mere had, men de ser det bare ikke.

Nu er du 22 år. Om 10 år, så er du 32 år, noget der minder om TAZ’ alder lige nu, er du her stadig der?

Jeg har ekstremt svært ved at se 10 år ud i fremtiden, men jeg kunne godt forestille mig, at jeg sagtens kunne spille 10 år mere, det har altid været en interesse for mig at være frisk og sund og ligesom kunne forlænge min karriere ved at tage nogle gode livstilsbeslutninger ved at spise sundt og ved at motionere blandt andet. Så jo, jeg har da en interesse om at fortsætte så længe, at jeg føler, jeg selv er god nok. Jeg tror på det tidspunkt, hvor jeg føler, at jeg ikke er god nok og motivationen og viljen til at arbejde hårdt nok for at blive god nok ikke er der, så tror jeg hellere jeg vil pensionere mig selv som spiller og lave noget andet inden for branchen, end jeg vil fortsætte som spiller.

Så det du også lidt siger er, at det faktisk er rimelig svært at overskue fremtiden for jer, helt generelt, også bare et par år frem?

Hvis man tænker for meget over fremtiden, udover at det også er mega svært at vide, hvad der sker, så bliver det også svært at kunne gå fra en turnering og så til næste turnering to uger efter og hele tiden blive ved med at udvikle sit spil og performe, hvis man har for mange andre langsigtede planer og karriereplaner mv. For mig handler det om at holde mine rutiner og kunne performe fra turnering til turnering og bygge en Astralis æra på en eller anden måde.

Nu er du jo kommet tilbage, hvordan har det været at være ude i næsten to måneder, hvor du faktisk bare kunne sidde og se til, når dit hold ikke vinder en turnering fx?

I den første del af perioden var jeg så syg, at jeg ikke havde overskud til så meget andet, men det har jo været ekstremt hårdt at sidde på sidelinjen og se ens holdkammerater klare sig dårligt. Det er jo ekstremt frustrerende, fordi man føler jo på en eller anden måde, at jeg skulle sidde og være en del af op- men også nedturene og være en del af løsningerne, når det går skidt. Specielt det når man er syg og har 24 timer i døgnet til at lave ingenting, så følger man automatisk lidt mere med. Så jo det var ekstremt hårdt, jamen både personligt, men man kunne også mærke, det havde tæret lidt på holdet inden vinterpausen, når jeg snakkede med dem. Det er selvfølgelig super ærgerligt, men realiteten var bare den, at jeg ikke kunne spille, og så måtte man jo ligesom acceptere det.

Hvordan har du i din sygdomsperiode og efter den arbejdet på at komme tilbage? Har du gjort et eller andet specielt?

Helt basic, så er det eneste, jeg har gjort, været at spille, når jeg følte overskuddet var til det - jeg har spillet forholdsvis meget, hvad der svarer til omkring 20 timer om ugen. Så har jeg stort set set alle turneringerne, for det har der ligesom været tid til, set om metaen har udviklet sig, set hvad gør de andre hold rigtigt. Når man ser sit hold udefra, og man ser nogen af de nye ideer, som der kommer med en ny spiller, men også de samme fejl, som man ser, når vi selv spiller, er interessant. Men når man ser dem live, så får man også et andet perspektiv på tingene, så jeg tror også, jeg kunne bidrage med nogle ting der eller se nogen mangler i dybden hos os selv. Og så har jeg som sagt bare forsøgt at få det bedre, for hele 2017 for mig handlede meget mere om at kunne spille, imens jeg havde det dårligt, hvorimod jeg nu går hen i mod en fremtid, hvor jeg faktisk kan spille og have det godt på samme tidspunkt. Og faktisk udvikle mit spil mere, hvor jeg synes i 2017 handlede det hele for mig om lidt og være på autopilot som spiller, men at kunne fungere som menneske uden smerter var det største problem, jeg havde.

Når du så dit toplevel inden Majoren?

Det vil jeg sige, nu har vi jo spillet meget her, mens vi har bootcampet. Toplevel er jo subjektivt, og en topatlet rammer sit topniveau omkring 10-14 dage om året. Så det er også lidt tilfældigt, om man lige rammer flowet til netop den turnering, eller det så bliver turneringen efter. Vi går jo selvfølgelig efter at peake ved Majoren og ud fra vores resultater i pracc og ud fra min feeling, så tror jeg, at muligheden er lige så høj, som inden jeg tog mine 2 måneders sygeorlov. Og så må vi se, om det hele flasker sig, når vi kommer derover.

Så det har måske ikke taget så hårdt på holdet, som man ude fra godt kunne forestille sig?

Det føler jeg absolut ikke. Jeg føler også lidt, at det har taget på holdet, jeg tror det har taget meget på holdet, inden de andre også fik en pause, de havde også 2 måneder mere med tre turneringer med to forskellige spillere og forskellige praccs og det ene og det andet. Det tog meget hårdt på dem. Men efter ferien tror jeg, det automatisk har givet en lille bitte smule honeymoon stemning, som man snakker meget om kommer, når man laver en udskiftning, hvor man kan mærke den nye friske energi fra alle, og det der med, at man er tilbage og er samlet og alle selvfølgelig har savnet hinanden. Jeg tror det har givet os en ny energi, og det føles lidt som om, vi er gået et år tilbage, da vi var på vej mod Majoren sidste år. Det føles lidt som om, der er den samme holdånd, som der var dengang.

Vinder I så?

Jeg vil sige, at i en Major er der så mange tilfældigheder i forhold til BO1 formatet i swiss systemet, men også i forhold til draw i bracket. Men jeg synes, at kigger man objektivt på Majoren, så har vi en rigtig stor chance for at vinde. FaZe står jo selvfølgelig rigtig skarpt, men de har alligevel en turnering, som begynder allerede om et par dage (red. med henvisning til første fase af Majoren), og SK har en standin. Selvfølgelig kan man ikke counte dem ude på grund af det, men alt andet lige synes jeg, vores muligheder er rigtig gode til at gå hen at vinde det hele.

Vi så jo netop, man ikke kunne counte Astralis ude, selvom i havde en standin med i hvert fald, og særlig dupreeh han fik vel virkelig steppet op der og viste os, at han faktisk er virkelig god med AWP’en og kan håndtere det i flere kampe i streg. Har det givet jer en ekstra dimension i jeres spil, at i han har vist, hvordan han også kan spille?

Jeg tror det vigtigste, vi har taget med os af det hele, er, at vi har lært hvor mange forskellige dimensioner, der er i vores spil i forhold til hvor meget mere plads, vi giver til både Kjaerbye og dupreeh. Hvorimod vi tidligere meget har bygget vores, i hvert fald CT-spil op omkring AWP’en, kan man godt mærke, at når det er at pladsen har været der til de to andre, har de også kunne shine på et andet niveau, og det er noget, vi tager med og bygger videre på. Og selvfølgelig giver det et større incentiv for at vi kan køre et dobbelt AWP setup, nu vi ved, at dupreeh er ekseptionelt godt med AWP’en også. Det er jo selvfølgelig noget, vi også skal tage med.

Hvis I ender i finalen, hvem vil du så helst møde?

Hvis vi ender i Major-finalen, vil jeg selvfølgelig helst møde FaZe, for jeg synes, at det er den modstander, som, hvis man går ind til Majoren og kigger objektivt på det, er den modstander, der burde være i finalen, medmindre de har været uheldige, eller de møder deres gruppespils-curse igen, som de har haft et par gange. Men helt sikkert FaZe.

Til de unge drenge som drømmer om at blive den næste device, om at tage turen op til toppen; har du nogle gode råd til dem eller noget, som du selv ville have ændret, hvis du kunne gøre det om?

Jamen jeg synes mulighederne er blevet lidt større nu, hvor blandt andet FACEIT har lanceret en masse hubs, både nationale og internationale FPL/FPL kvalifikationer, som har gjort det muligt at vise sig på et tidligere tidspunkt i sin karriere, så jeg synes helt klart, man skal bruge den mulighed. Så synes jeg, det er vigtigt, at man har en balance i tingene, at man ikke tror, man bliver den nye device eller coldzera ved at stoppe med at gå i skole og spille 12 timer om dagen. Meget af det handler om at have en balance i sit liv og også have nogle rutiner i sit liv. Det gør også, at man får et andet perspektiv på spillet, at det ikke kun er et spil, men også at du kan lære af det tidligere end andre. Det handler meget om at modne, når man spiller CS, så jo, helt sikkert fortsætte i skole. Fortsætte med at lave en masse fritidsaktiviteter, andet end CS også, synes jeg er super vigtigt. Være social omkring CS og ikke låse sig selv inde og tvinge dig selv til at spille, fordi du tror, det gør dig bedre. Man skal ligesom nyde det og finde balancen i det hele.

Astralis spiller første kamp ved Majoren i morgen, når mousesports venter i første runde af swiss gruppespillet, og det bliver første gang i lang tid, at vi får device at se i rollen som lurker.