AMD Ryzen 7 1800X benchmarked i CS:GO

AMD har gjort et imponerende comeback på processormarkedet, men hvad betyder det for CS-gamere?

AMD lancerede CPU Ryzen-familien for en uge siden, baseret på deres nye 14 nm Zen-mikroarkitektur. I første omgang får vi high-end 8 kerner modellerne Ryzen 7 1800X, -1700X og -1700. Vi kan efterfølgende se frem til middelklasse 6 kerner modellerne Ryzen 5 1600X og -1500X, samt 4 kerner budgetserien Ryzen 3. De er tydeligvis målrettet til at konkurrenter mod henholdsvis Intel i7, i5 og i3.

Ryzen 7-modellerne kører som sagt med 8 kerner, men takket være SMT, et alternativ til Intels Hyper-Treading, kan du afvikle 16 threads samtidigt. AMD har tilmed gjort meget ud af, at hastigheden og voltage per kerne konstant optimeres. Dvs. at topmodellen 1800X med en standardclockfrekvens på 3,6 GHz dynamisk booster de enkelte kerner fra 3,7-4,0 GHz, og hvis du har en effektiv CPU-køler kan to af kernerne kommet op på 4,1 GHz. Alle de tilgængelige CPU’er kan tilmed nemt overclockes, hvis man køber et bundkort med X370, B350 eller X300 chipset.

Det måske mest imponerende, og lidt ligegyldige for gamere, er deres strømeffektivitet. Ryzen 7 1800X og 1700X bruger maksimalt 95 Watt, mens 1700’eren maks. kommer op på 65 Watt, hvilket er det laveste strømforbrug for en 8 kernede-desktop CPU nogensinde.

Lige nu koster 1800X, 1700X og 1700 henholdsvis 4.499 DKK, 3.549 DKK og 2.949 DKK. AMD vil rigtig gerne spille 1800X op imod Intels Core i7-6900K til 8.999 DKK, men faktum er, at den nærmere er en konkurrent til i7-7700k til 2.999 DKK.  

De første benchmarks fra hothardware.com og tomshardware.com viser, at 1800X ikke er betydeligt bedre end Intel i7-6900K/7700K i nogen spil, men Intel har et stort forspring i få titler. Vi kan helt sikkert forvente en forbedring af Ryzens performance med tiden, når drivere og spil bliver bedre optimeret til Zen-arkitekturen og når fremtidige spiltitler bliver bedre optimere til +8 kerner.   

Vi har kun fundet to CS:GO-benchmarks med de nye processorer, men den ene er tilsyneladende gennemført med ”fps_max 300”, hvilket gør den ubrugelig. Den anden er fra Linus Tech Tips:

CS:GO kan godt udnytte mere end 4 kerner, men det er langt fra ens betydning for, at det er mere optimalt end 4 kerner med højere clockfrekvenser. Vi kender ikke Linus Tech Tips’ testmetode, men de har sandsynligvis ikke deaktiveret SMT og de 8 ekstra threads, hvilket ellers ville have gavnet fps i CS:GO.

Ryzen 7-modellerne og deres mange kerner/threads er umiddelbart rigtig gode til mange andre ting, men slår ikke Intel af pinden i gaming, især ikke i CS:GO. Vi må vente og se, om de kommende 6 kerner og 4 kerner-modeller er bedre til CS:GO.

Det vigtigste ved Ryzen-lanceringen nu og her er, at Intel får reel hård konkurrence på desktop-markedet, hvilket allerede har resulteret i et prisfald på nogle af Intels modeller.

#1(Med 0 svar)
6. marts 2017 kl. 14:41
DamiX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så skal man have afbestilt!
#2(Med 4 svar)
6. marts 2017 kl. 14:48
byx
Nice artikel :) Intel og Nvidia vil altid være mit første valg fremfor AMD og Radeon.
#3(Med 2 svar)
6. marts 2017 kl. 15:35
SLumdawG
Guld Sæsonkort Sæson 15
+1
#5(Med 1 svar)
6. marts 2017 kl. 16:56
Zebbe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 17
+1 xDDDDDDDD
#13(Med 0 svar)
7. marts 2017 kl. 03:06
KrysStaR
+1
#9(Med 0 svar)
6. marts 2017 kl. 17:59
Graversen
Tak ;)
#4(Med 2 svar)
6. marts 2017 kl. 15:51
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Spyt en 4 kerner afsted med høje ghz og stor cache til cs gamerne!
#7(Med 1 svar)
6. marts 2017 kl. 17:55
Graversen
Hvis deres kommende 6 kerner og 4 kerner modeller har lige så stort overclockningspotentiale som Ryzen 7, kan det bestemt blive interessant for CS-gamere.
#28(Med 0 svar)
9. marts 2017 kl. 10:35
donfrankie
AMD har selv været ude og sige Ryzen har ca 7 % lavere IPC i forhold til Kaby Lake og de matcher broadwell-e, og hvis de ikke kan overclockes til mere end 4-4,1 GHz, så ser jeg bare ingen Intel killer.
AMD går efter alt hvad jeg har læst ikke efter at slå Intel på ydelse, men ydelse/pris.
#6(Med 9 svar)
6. marts 2017 kl. 17:44
mithR
Guld Sæsonkort Sæson 16
Kort. Præcis. Overskuelig. Nem at relatere til.

Flot artikel! Jeg holder mig til i7 når jeg køber ny i næste måned.
#8(Med 8 svar)
6. marts 2017 kl. 17:59
Graversen
Mange tak. Jeg regner også med at købe en i7-7700K'er.
Husk at deaktivere Hyper-Threading, hvis du hovedsageligt skal bruge den til CS:GO.
#16(Med 7 svar)
7. marts 2017 kl. 11:52
sebastianadamsen
Jeg har en i7 4790k, bør jeg også slå hyper-threading fra? Og hvad gør forskellen?
#17(Med 6 svar)
7. marts 2017 kl. 12:19
Graversen
Ja, til CS:GO bør du. Det gør nok ikke en gigantisk forskel, men det burde køre bedre med det deaktiveret.

Din CPU har 4 kerner, men med HT kan hver kerne håndtere 2 threads samtidigt, hvilket vil sige, at den virtuelt kører som en 8 kerner CPU. Problemet er bare, at det ikke er 8 ægte kerner og måden de enkelte kerner håndterer to threads samtidigt på er ikke optimalt til gaming. Plus at CS kører bedre med 4 kerner med høje clockfrekvenser fremfor "8" med lidt mindre clockfrekvenser.
#18(Med 5 svar)
7. marts 2017 kl. 13:22
zakk0
newbie pc mester med dumt spørgsmål:

Jeg har en i5-4690K- Gør det nogen forskel for mig med hyper threading?
#22(Med 4 svar)
8. marts 2017 kl. 00:00
Graversen
Nej, for den har ikke Hypter-Threading ;) - Det er vist kun visse i7'ere, der understøtter det.
#23(Med 3 svar)
8. marts 2017 kl. 00:18
notaN1dgl
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sashi
hva med mig når jeg har en i7 6800k
#26(Med 2 svar)
9. marts 2017 kl. 00:55
Graversen
Så bør du også deaktivere det. Bare google: "How to disable hyper-threading for [indsæt bundkortnavn]".
#27(Med 1 svar)
9. marts 2017 kl. 09:22
notaN1dgl
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sashi
Har prøvet. Men ikke ligefrem fordi det blev bedre
#29(Med 0 svar)
9. marts 2017 kl. 19:59
Graversen
Prøvede du at køre en custom benchmark map og teste det?
Det er måske ikke mere end ca. 10 % højere FPS du får ud af det.
#10(Med 12 svar)
6. marts 2017 kl. 21:07
wazer
Denne test beviser intet og er fuldstændig i hampen, undrer mig over du vælger at smide sådan noget info på banen - selv linus siger at hans ram/mobo ikke virker ordenligt og kun kan gå op til 2400mhz ud af de 3000 som var press kit.



wccftech.com/amd-ryzen-launch-aftermath-gam..

reddit.com/r/Amd/comments/5xkghp/confi..

techpowerup.com/231268/amds-ryzen-cach..



Jeg kunne blive ved, konklusionen er at hverken windows 10 'it self' drivers,bios, eller mobo's er 100% optimeret endnu til ryzen.



Så kan man så vende den om at sige var AMD smarte og allerede udgive ryzen nu, ja efter min mening det er deres første "nye" platform hvor i Intel har haft chancen for at optimere deres siden sandy-bridge.



Husk på alt dette med software,spil samt threaded jobs er blevet kogt på intel's hardware i MANGE år, Ryzen skal nok shine, vent og se, lad os give et par måneder - Så er jeg sikker på det ser anderledes ud i spil.

Jeg har selv leget med det ryzen system som går 'well-over' 500 fps i csgo benchmarks testen som bliver henvist til her,
#11(Med 0 svar)
6. marts 2017 kl. 22:41
mewie
Hej wazer

Hvilket ryzen system har du "testet"?
Cpu, mb, gfx, ram etc.
#14(Med 10 svar)
7. marts 2017 kl. 10:21
Graversen
Størstedelen af det du kritiserer er nævnt i artiklen:
"Vi kan helt sikkert forvente en forbedring af Ryzens performance med tiden, når drivere og spil bliver bedre optimeret til Zen-arkitekturen og når fremtidige spiltitler bliver bedre optimere til +8 kerner. "

Angående det med rammene, så har det næppe den store indflydelse i CS, som er et ekstremt CPU-krævende spil. Faktum er, at CS:GO er bygget på en tudsegammel gameengine, og den bliver næppe optimere til mere end 4 kerner lige foreløbigt.

Det her er de CS:GO-testresultater, der er tilgængelige nu og her, og vi kan altså ikke forudse, hvor godt spillet kører efter mange års optimering af software eller med en endnu ikke udgivet 4 kernet Ryzen-model. Føler lidt, at jeg skal undskylde for ikke at have en tidsmaskine.
#19(Med 0 svar)
7. marts 2017 kl. 14:21
Magnus
Hvad wazer har fat i er 100% korrekt - og jo du har helt ret, der bliver nemlig ikke optimeret på den måde trådene bliver brugt i CS:GO. Derimod ligger problemet hos Ryzen at hverken Windows eller spil er i stand til at korrekt bruge AMD's første forsøg på SMT. Intel's SMT aka Hyper-Threading har været i brug i 15 år. AMD er først lige kommet med deres første rigtige SMT (Jeg synes ikke man kan kalde Piledriver's modulær design som SMT).

Optimeringer vil presse Ryzen op til Intel core per core, clock per clock - det er jeg overbevist om. Hvad der så heller ikke bliver taget højde for her er at Ryzen angiveligt har langt bedre minimum frametimes, så udsving er der mindre af tyder det på. Hvilket jo i den grad er lige så vigtigt i spil som CS.
#20(Med 8 svar)
7. marts 2017 kl. 14:24
Magnus
Lige et ekstra followup - så vidt jeg kan regne ud drager CS faktisk ikke nogen nytte af 4 fysiske kerner. Du har 1 draw-thread der trækker tænder, og en anden kerne kan med SMT sidde og klare de andre parallele småopgaver der kører. Det er hvert fald den konklusion jeg er kommet til, og derfor man også ser fx en i3 slå de langsomere i5 - udelukkende pga. core speed på de 2 kerner der bliver udnyttet er højere. Dog skal man have minimum 2 fysiske kerner med SMT. Det ligner at 2 fysiske uden SMT ikke magter opgaven.. Sært nok.
#21(Med 7 svar)
7. marts 2017 kl. 23:58
Graversen
Det du beskriver som optimalt er en One Core CPU med SMT, hvor kernen kører spillet og SMT-"kernen" kører alt andet, men det ville være langt bedre med to rigtige kerner, for en SMT er en falsk kerne, der ikke fuldt ud performer som en ekstra kerne og den vil til dels blokere for FPS-udregningerne. Desuden vil man aldrig kun køre 2 threads i Windows.

Det er teoretisk ikke helt hen i vejret det du foreslår, bortset fra, at det nok ville kræve en +6 GHz Dual Core CPU, fordi den skal gøre op for de manglende kerners udregningskraft.

CS:GO kan nemlig godt udnytte +4 kerner/threads. Og da man ikke kan få en Dual Core med +6 GHz, er det mere realistisk og optimalt, at få en så hurtig 4 kerner CPU som mulig.

Du kan prøve at se denne video, hvor personen tester CS:GO performance per kerne/thread. Dog ved samme GHz: youtube.com/watch?v=fj9cuHuTNVU
#24(Med 6 svar)
8. marts 2017 kl. 22:57
Magnus
Jeg synes selv at jeg gav udtryk for at 2 fysiske kerner med SMT er minimum for at trække CS optimalt, og samtidig og alt hvad man har brug for.

Det er faktisk lidt spændende det der - for som sagt havde jeg også selv lavet selv samme tests. med i3 - i7, og fandt at core frequency var nøgle i resultaterne. Dog hostede jeg selv mappet, hvilket jo er forkert. Jeg skulle have kørt tests som klient.

I am puzzled.
#25(Med 5 svar)
9. marts 2017 kl. 00:53
Graversen
Ah ja. Der er mange ting, at tage højde for. CS har altid været et utroligt CPU-krævende spil, hvor GHz er altafgørende, men CS:GO er stadig ret godt optimeret til 4 kerner, men hvis flere kerner betyder langsommere GHz per kerne, så går det ud umiddelbart ud over FPS.

Det kunne være ret sjovt, at lave mere dybdegående benchmarks på det her område.

Du behøver dog ikke tænke på det med client og server, hvis du bare henter det samme Custom Benchmark Map, som han bruger i videoen jeg linkede til. Jeg kan ikke huske hvad mappet præcist hedder.

Jeg plejer at køre en "timedemo fps_test.dem" eller noget i den stil, hvor den kører en demofil igennem så hurtigt som muligt, hvorefter den viser average FPS. Så skal jeg heller ikke bekymre mig om Server-belastning.
#30(Med 4 svar)
11. marts 2017 kl. 12:34
Magnus
Mig bekendt bruger han da ulletical's FPS benchmark? At køre server selv er jo altid mere krævende no matter what - så det skal da tages højde for :O
#31(Med 3 svar)
12. marts 2017 kl. 01:50
Graversen
Sandt, men hvis du vil sammenligne resultater med hinanden eller med andres, så er det mere vigtig, at du kører testen på samme måde hver gang og lige som dem du sammenligner med.

Og hvis du ikke har mulighed for, at starte en server op med Benchmark-mappet, kan du køre benchmarken og optage det hele med: "record testdemo" og efterfølgende køre: "timedemo testdemo". Så benchmarker du demoen uden at skulle tænke på server ressourcer.
#32(Med 2 svar)
12. marts 2017 kl. 16:07
Magnus
Jeg er skam mere end indforstået med vores man tager højde for hvad der egentlig skal forstås som videnskab inde for tests. Fingerreglen er jo altid at det skal være sammeligneligt og genskabeligt.

Ja men ved brug af timedemo skal man jo stadig hoste en server mig bekendt. Eller måske er det anderledes når det bare er en gemt pile af frames/ticks der skal afspilles..
#33(Med 1 svar)
13. marts 2017 kl. 17:15
Graversen
Jeg er heller ikke 100% sikker, for den indlæser mappet, men der en relativ stor forskel i FPS-resultatet, så vil mene, at det er den mest optimale sammenligningsmetode.
#34(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 22:54
Magnus
Indlæsning af mappet er det samme om det er server eller klient. Men at den skal sende packets frem og tilbage samt håndtere bots er noget andet jo.
#12(Med 1 svar)
7. marts 2017 kl. 01:17
Thranum
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
God anmeldelse/artikel!
Jeg har ikke ret meget hjerne på området omkring hardware, men synes alligevel jeg fangede pointen og fik mig et indblik i CPU'en!
#15(Med 0 svar)
7. marts 2017 kl. 10:23
Graversen
Tusinde tak! :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.