Madsport Academy søger 3 dedikerede spillere
18. oktober 2019 kl. 23:33
raxie
Madsport Esports søger to dedikerede spillere til vores Academy line-up. Så hvis du er dedikeret og har ambitioner om at spille på topniveau, så er det her din mulighed for at komme langt inden for CS. Hos Madsport Esports går vi meget op i at udvikle talenter, som har samme fælles drøm og -mål - nemlig at kunne spille på den store scene en dag. Har du gå på mod og er du ikke bange for udfordringer, så er det her du skal spille.

Organisationen har flere forskellige sponsorater og samarbejdspartnere, heriblandt SharkGaming og en manager. Vi har derfor også fri mulighed for at kunne arrangere bootcamps rundt omkring i landet, samt at kunne deltage til stortset alle turneringer, som enten er online eller til LAN m.m. som vil blive drøftet over et møde, hvis der er interesse for det.

Præsentation af os

David ‘’Bulldog’’ Bozok:
Hej, jeg hedder David, og jeg er 20 år gammel. Til daglig arbejder jeg som chauffør i Brønnum og spiller en masse CS :). Jeg er lige deranket fra 2200 elo til level 9 på Faceit. Jeg har tidligere spillet for Team Fa1con sammen med Pelle, Team Grawnd, Lazy Hunters og Hydra Esport. Der har jeg spillet som AWP’er, Lurker og Entry, men jeg vil primært være Entry og rifler på Madsport Academy. Mit mål er at komme til at leve af at spille CS, og derfor vil jeg komme så langt som muligt med Madsport Academy.

Pelle ‘’rax1e’’ Hartig
Hej, jeg hedder Pelle, og jeg er 19 år gammel. Til daglig går jeg på HF, tager sangundervisning og streamer- og spiller CS. Jeg er også lige deranket fra lvl 10 og ligger derfor også i level 9 på Faceit. Som David har nævnt, har jeg spillet sammen med ham på Team Fa1con, hvor vi blandt andet kom på 2. pladsen til DGI LM19 Bredde Turnering, og så har jeg spillet for mit eget hold, Backseat Gaming. Jeg har spillet Support, Entry og 2nd Entry/Playmaker, og på Madsport Academy kommer jeg til at være 2nd Entry/Playmaker og rifler. Mit mål er at finde ud af, hvor god jeg kan blive og at realisere mit potentiale så godt som muligt.

Hvilke krav stiller vi dig, for at kunne blive en del af dette fantastiske lineup?
Du skal kunne spille enten IGL/Support, Lurker eller AWP’er.
Faceit skal du som udgangspunkt ligge min. 2100+ elo eller have erfaring deromkring.
Være 18+.
Hold erfaring samt erfaring med turnering både online og offline.
Skal kunne komme rundt i hele Danmark.
Kunne sige dine meninger, holdninger og kunne bidrage til holdet.
Være ambitiøs, engageret og målrettet inden for CS:GO.
Være en teamplayer og kunne kommunikere godt.
Du skal have tid til at kunne træne 4 gange om ugen fra 18-22.

Hvis dette vækker nogen interesse for dig, så kontakt os på Steam: steamcommunity.com/profiles/76561198151664212/ eller steamcommunity.com/profiles/76561198010351464/

Vi glæder os til at høre fra dig :)

Mvh
David og Pelle, Madsport Academy
#1(Med 0 svar)
19. oktober 2019 kl. 00:57
raxie
Rettelse: Der står under titlen, at vi kun søger to nye spillere. Det er en fejl, vi søger tre, som der står i titlen :)
#2(Med 0 svar)
19. oktober 2019 kl. 12:32
Sjjskyfall
+rep
#3(Med 0 svar)
20. oktober 2019 kl. 12:58
Char0n
Guld Sæsonkort Sæson 18
+rep! <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.