Ambush ophæver kontrakten med spillerne
Det har været svært at finde hoved og hale i Ambush' CS:GO hold i løbet af det seneste stykke tid, men nu kommer der endelig en afklaring, da Ambush ophæver kontrakten med spillerne.
Det skriver den danske organisation på Twitter, hvor det også bliver afsløret, at Ambush arbejder på at finde et nyt hold.
Det er præcis en uge siden, at Inzta og holzt blev bænket, efter flere af holdets spillere angiveligt ønskede at nedlægge holdet grundet de skuffende resultater. Det fortalte Inzta i et interview med Dust2.dk.
Beslutningen medførte, at Neffo forlod holdet, som han var på prøve hos, og kort efter satte smF sig også ud på bænken, så kun unge kwezz var tilbage på holdkortet som aktiv spiller.
kwezz, og de bænkede spillere, som tæller Inzta, smF og holzt, er nu frie på markedet. Sidstnævnte har dog allerede fundet et hjem, da holzt er på prøve hos GoldenGitte sammen med Jabbi.
Følgende spillere har fået ophævet deres kontrakt med Ambush:
- Inzta
- smF
- holzt
- kwezz