cadiaN blev interviewet af ESL.

cadiaN efter sejren: "Vi er ikke tilfredse endnu"

Efter kampen mod Vitality fik den officielle stream fanget cadiaN til et interview, hvor han taler ud om Rogue, North, ZywOo og deres forventninger.

North var underdogs før kampen mod franske Vitality med det unge talent ZywOo på holdet, men det skulle vise sig, at det var danskerne, der havde det ekstra. Over to maps sikrede North sig kampen, og dermed en plads i upperbracket finalen ved den europæiske Minor.

Efter kampen blev den danske holdkaptajn interviewet af Jason Kaplan, hvor cadiaN blev spurgt ind til hans skifte fra Rogue til North, om holdet er glade for deres nuværende placering og hvad han synes om ZywOo.

Du er lige kommet ind på holdet. Hvordan er det at komme fra et hold som Rogue til North?

Det er en meget spændende ændring. Jeg var super taknemmelig og glad for min tid i Rogue. Personerne i organisationen og mine holdkammerater gjorde alt for, at jeg følte mig velkommen, vel vidende at jeg var så langt hjemmefra og så leve i USA. Så det sætter jeg stor pris på, og er meget taknemmelig. 

At komme ind på North har været en drøm i lang tid, at spille på så godt et dansk hold. Jeg har ikke været involveret i den danske scene længe, så endelig at komme tilbage føles super godt. Starten har været noget hektisk, og jeg ved at communitiet og fansene kan være lidt hårde ved os, men det er fordi forventningerne er høje, hvilket jeg føler, er en god ting, da det siger noget om talentet på holdet og dets potentiale, så vi håber bare at ramme de forventninger på et tidspunkt.

Med den sejr over Vitality har I nu en ekstra chance for at komme til Majoren, da I nu er garanteret minimum en tredjeplads, som giver jeg en plads i last chance kvalifikationen. Tænker I overhovedet på det, eller fokuserer I bare på den næste kamp?

Jeg klager ikke, det er en god bonus. Men vi er her for at gå hele vejen for at få den Major-plads lige nu. Så vi er glade for det, men vi er ikke tilfredse endnu, så vi ser frem til at møde enten ENCE eller Valiance i et spændende opgør.

Hvis vi kigger på de to hold, som du nævner, hvem vil du så helst møde?

Det er et svært spørgsmål. Jeg synes ENCE er et super stærkt hold, de har deres fundamentale ting på plads og har stærke individuelle spillere. Valiance, ingen regnede med at de overhovedet ville nå ud af gruppespillet, går 2-0 mod mousesports, hvilket er en kæmpe præstation. Så jeg ved ikke hvem jeg helst vil møde, jeg ser bare frem til den næste kamp, da begge hold har spillet et godt event.

Et sidste spørgsmål. Hvis vi kigger tilbage til Nuke, at spille mod ZywOo, som har skabt sig et navn for sig selv i så ung en alder, og så starte på T-siden, hvad var jeres plan for at stoppe eller lukke ned for ham?

Skal vi ikke bare sige det sådan, at ZywOo smadrede os i opvarmningen, og vi havde ingen chance, så vi vidste, hvad der ventede os. Han er en stærk og intelligent spiller. Jeg ved, at der har været noget tvivl omkring ham, men jeg synes han har bevist ham selv, og han er bestemt en spiller, man skal holde øje med i fremtiden, og han bliver en top 30, top 10 spiller potentielt, måske endda bedre, han er bare god. Vi prøvede ikke rigtig at undvige ham så meget, måske var det en del af årsagen til, at vi ikke fik så mange runder på T-siden, men ja, bestemt en interessant spiller.

North spiller lørdagens anden kamp ved den europæiske Minor i morgen, hvor de skal møde vinderen af opgøret mellem Valiance og ENCE om en plads ved IEM Katowice 2019 Majoren.

#1(Med 4 svar)
18. januar 2019 kl. 22:02
sn0w
#3(Med 0 svar)
18. januar 2019 kl. 22:37
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
HAHAHAHA fuck man havde helt glemt det der klip
QuietPlease!
#4(Med 0 svar)
18. januar 2019 kl. 22:48
dinesen
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Haha
#5(Med 1 svar)
19. januar 2019 kl. 00:00
nopze
#6(Med 0 svar)
19. januar 2019 kl. 09:51
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
"yeah don´t get so angry guys"
#2(Med 0 svar)
18. januar 2019 kl. 22:07
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
GJ cadiaN!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.