unknown sikret plads i ESEA MDL relegation turnering
unknown er som det eneste danske hold videre til semifinalerne i ESEA Advanced playoffs. Dermed har det danske mandskab muligheden for nu at spille sig i ESEA MDL, både igennem ESEA Advanced playoffs og ESEA MDL relegation turneringen.
Sejren i går aftes kom i hus over to maps, hvor unknown var det klart bedste hold. Syv runder i alt blev det til for russiske HOLLYWOOD over to maps, Cache og Nuke, hvor de fem danskere viste klasse.
unknown er derfor sikret en top 4 placering, og skal i deres semifinale møde Movistar Riders, der i en tæt kamp onsdag slog maquinas (tidl. Ignite) over tre maps. Skulle unknown formå at slå det spanske mandskab, venter forZe i finalen i ESEA Advanced playoffs, hvor vinderen spiller sig direkte i ESEA MDL til næste sæson.
Skulle en af de to kampe glippe for det danske mandskab, så er de med deres top 4 placering sikret en plads i ESEA MDL relegation turneringen, hvor de lavest rangerede hold fra ESEA MDL og topholdene fra ESEA Advanced skal kæmpe om pladser i næste sæson af ESEA MDL.