Nu starter de to første kvartfinaler
Efter sidste uges gruppespil, hvor otte ud af de 16 startende mandskaber spillede sig til tre sejre og dermed videre i turneringen, er eOddset POWER Fight Club nu nået til kvartfinalerne.
I det ene opgør er det top 10 holdet adaptation, som skal forsvare favoritværdigheden mod Vulture, som med nød og næppe gik videre med en 3-2 score.
adaptation leverede derimod storartet spil og fejede al modstand til side, da de gik videre med 3-0, så de er naturligt favoritter i kampen.
Den anden kvartfinale, som også bliver streamet af vores faste caster 7ri, står mellem Main Street Esport og BBSP.
Det to mandskaber mødtes i første runde i gruppespillet, og her blev Main Street skudt helt ud af mappet, da BBSP overraskede og vandt 16-2. BBSP fortsatte herefter det flotte spil, og det affødte en 3-1 score, ligesom Main Street også endte med.