Første hold klar til eOddset Masters semifinalerne
Anden runde af eOddset Masters #14 er netop færdigspillet. Her kæmpede de to favoritter, forcebuy og Reason, om den første plads i semfinalen. I elimination kampen skulle Vulture og Adaptation kæmpe om ikke at ryge ud.
I vinder kampen var der lagt op til et spændende opgør, da forcebuy skulle møde Reason. Det var dog Reason, der kom flyvende fra start. De kunne derfor gå til pause med en stor 11-4 føring. Efter pausen fik forcebuy nogle runder, men Reason kunne sikkert lukke kampen med en 16-9 sejr og er dermed klar til semifinalerne.
I elimination kampen skulle Vulture og Adaptation kæmpe om at forblive i turneringen. Der var derfor meget at spille om for de to mandskaber. Kampen startede rigtig tæt ud og holdene skiftede hele tiden til at tage runder. Kampen fortsatte med at være tæt efter pausen. Kampen skulle derfor afgøres i to gange overtid. Her trak Adaptation det længeste strå og hev en 22-19 sejr hjem.
Decider kampen står derfor mellem forcebuy og Adaptation. De to hold skal kæmpe i en BO3 om en plads i semifinalen. Forcebuy er store favoritter til opgøret, men Adaptation skal ikke undervurderes.